[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Generalmajor og chef for Flyvertaktisk Kommando, Henrik Røboe Dam tiltræder den 1. september som ny dansk forsvarsattache i USA. Efter lidt over fem år som chef for Flyvertaktisk Kommando skifter han arbejdsplads fra den jyske hede i Karup til Washington DC.

Selv takker generalmajoren Flyvevåbnets medarbejdere for den professionelle indsats, der er blevet leveret i de godt fem år han har været chef. Han glæder sig nu til at prøve kræfter med nye arbejdsområder.

 

Der er endnu ikke udpeget en afløser.