[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Det danske flyvevåben deltager allerede i den internationale koalition med et C-130J Hercules fly, som har støttet med transportflyvninger af bl.a. ammunition.

F-16-bidraget består af cirka 140 mand og i alt syv fly, hvoraf de tre er logistisk reserve. Opgaven for det danske bidrag vil være en kombination af rekognosceringsflyvninger og offensive missioner.
- Dette er en opgave, som vores piloter er trænet til at udføre, og vi har tidligere - blandt andet i forbindelse med missionen i Libyen i 2011 - fået bekræftet, at vores bidrag er en både værdifuld og højt professionel kapacitet for vores koalitionspartnere, forklarer chefen for Flyverstaben, generalmajor Max. A.L.T. Nielsen.

F-16 flyene lettede fra Flyvestation Skrydstrup torsdag den 2. oktober.


Arkivfoto