[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Det ukrainske Ilyushin IL-76 transportfly der for tiden er i Grønland, er i fuld gang med at flytte gods mellem Thule basen og Station Nord. Særligt bemærkelsesværdigt har de indtil videre flyttet blandt andet 7 stk 50m3  brændstoftanke. De er nemlig så store, at de ikke kan være i en C-130 Hercules.


Alt går efter planen, og Operation Northern Falcon er over halvt færdig, på trods af at vejret ikke har vist sig fra sin pæneste side. I weekenden var der snestorm med vindstød på op til 80km/t og Station Nord har fået omkring 2 meter sne.

Udover de helt store tanke er der også blevet fragtet diverse mindre materiel og mange tusinde liter brændstof.

Operation Northern Falcon kører frem til den 10 april.