[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]




Mere end 50 sorties (antal fly i luften) er det blevet til, og de danske fly har spillet en nøglerolle i flere offensive missioner.
- Vores fly og personel har arbejdet hårdt, professionelt og engageret som altid. Vi kan tydeligt se, at vores missioner udgør et væsentligt bidrag til koalitionens indsats, og det kan vi være rigtigt stolte af, siger generalmajor MALT Nielsen, chef for Flyverstaben, der sammen med forsvarschef general Peter Bartram, netop har besøgt det danske bidrag.
Det danske F-16 bidrag til Operation Inherent Resolve består af 140 mand og syv fly, hvoraf tre er logistisk reserve.