”Bombs on target” – sådan foregår luftoperationer

Når man ser videoklip, hvor bomber med kirurgisk præcision rammer deres mål, kan man få det indtryk, at dette er hvad luftoperationer består af. Det illustrerer dog kun afslutningen på en omfattende og kompleks proces, som skal sikre en planlagt og koordineret effekt mod en kompleks modstander. Inden bomberne lander på det valgte mål, foregår der en længerevarende planlægningsproces, som skal sikre, at overordnede politiske og militære målsætninger understøttes.

Udpegning af mål er den første store udfordring. Først skal relevante mål findes og identificeres. Efterfølgende skal det besluttes, om de udpegede mål er legale i henhold til krigens love, og endelig skal risikoen ved at angribe det pågældende mål fastlægges. Denne planlægning er en dynamisk proces, hvor listen med mål bliver revurderet med jævne mellemrum.

Særdeles vigtigt i denne proces er risikovurderingen ved angreb på de enkelte mål. Denne proces skal medvirke til at minimere civile tab i videst muligt omfang. Når listen med prioriterede mål er fastlagt, er næste skridt at lave en plan for angreb på disse mål. Oftest vil der være flere mål på listen, end der kan angribes på én gang, hvorfor der laves en daglig angrebsplan, som fokuserer på mål med højest prioritet.



Når Flyvevåbnet planlægger og gennemfører luftoperationer, er der tale om en proces, der er både omfattende og kompleks. Arkivbillede.

I en operation, som vi ser mod ISIL, består vores egen styrke af en række nationer, som frivilligt bidrager til operationen. Dette betyder samtidigt, at de enkelte bidrag er underlagt nationale restriktioner, som påvirker deres bidrag til operationen. Det danske F-16 bidrag må f.eks. kun angribe mål i Irak, som er understøttet af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Når planen er lagt og godkendt af de deltagende nationer, kommer næste store udfordring, nemlig selve udførelsen. Den del af processen overvåges og kontrolleres i alle faser.

Det er blandt andet vigtigt, at koalitionen får skabt det nødvendige overblik i hele operationsområdet, herunder at der er helt styr på det luftrum, der opereres i. Dette sker ved hjælp af luftbårne og/eller landbaserede radar- og kontrolfaciliteter.

Når flyene, der deltager i de planlagte bombemissioner, er i luften, vil de planlagte mål ofte være udenfor deres rækkevidde, hvorfor de vil være afhængige af lufttankning. Planlægningen af den nødvendige lufttankning er også en vigtig og kompleks proces, hvor der ikke er plads til fejl. Hvis en lufttankning fejler, vil det ofte medføre, at en mission ikke gennemføres, og i værste tilfælde kan det medføre, at et fly falder ned eller må nødlande. I forbindelse med operationerne i Irak vil fly på bombemissioner typisk lufttanke 1-2 gange pr. mission.

Når dagens bombemissioner er gennemførte, evaluerer man resultatet. Dette sker enten via tilbagemelding fra selve bombemissionen eller via efterfølgende rekognoscering med fly, droner eller satellitter.

Kamphandlinger er dynamiske, og derfor er det heller ikke alle mål, der kan planlægges på forhånd. Der vil være et antal missioner til rådighed til at håndtere situationer, der opstår uforudset. Det kan være støtte til styrker på jorden, som bliver angrebet af fjenden eller højt prioriterede mål, der pludseligt opdages, og hvor en hurtig bekæmpelse kan være afgørende for missionens succes.

Fakta
Udover de syv udsendte F-16 med tilhørende mandskab, bidrager Flyvevåbnets Taktiske Stab med ni personer til missionen mod ISIL. Fem personer indgår i det amerikanske koalitionshovedkvarter i Al Udeid, Qatar, hvor de støtter ovenstående planlægningsproces samt udførelsen af missionerne. De fire resterende personer arbejder i samme hovedkvarter, men udgør et dansk ”Red Card Holder” bidrag, som tilsikrer, at indsættelse af danske F-16 fly sker i overensstemmelse med bl.a. det politiske mandat og den internationale folkeret.
Tilbage