[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Bugen åbner sig på dyret, og ud kommer længe ventede forsyninger og post.
Det er en smuk aften, og jeg har fået lov at komme med på flightlinen på Al Asad Air Base, hvor et dansk Hercules transportfly inden længe skal lande. Jeg følges med overkonstabel Morten, som kommer fra Movement and Control-enheden (MOVCON). Sammen med seniorsergent Jesper håndterer han al post, gods og personel, som flyves ud eller ind på basen. Det er Mortens tredje udsendelse med MOVCON, så han er ved at være en gammel rotte i faget.
Vi er ikke alene på flightlinen. Der er både danske og amerikanske soldater på arbejde, og der er en del passagerer, som skal flyves videre. Alle venter vi med spænding på, at det danske Hercules-fly lander.
Det er første gang, at et dansk fly lander på Al Asad Air Base. Ventetiden har været lang, for det giver en helt særlig følelse for os passagerer at flyve med vores egne fly og piloter. Det puster ekstra luft i den faglige stolthed og skaber en følelse af at kunne løfte opgaverne som en sammentømret, værnsfælles enhed.
Flyet losses, og returgods lastes. Der arbejdes hurtigt og koncentreret.
Hurtig operation
Efter en lille forsinkelse ruller det danske fly ind på aftalt plads. Så snart flyet holder stille, vrimler det med jordpersonel og maskiner, som skal afhente den værdifulde last.
- That bird is huge. I bet it can haul a lot of shit, siger en amerikansk soldat.
Det er blot en af mange positive tilkendegivelser fra vores amerikanske kolleger, da de ser bugen åbne sig på det danske C-130J transportfly. Det store fly er den nyeste udgave i den velkendte Hercules-serie, og amerikanernes beundring er forståelig, for denne model er bedre udrustet og har plads til endnu mere gods end de øvrige modeller.
Efter få minutter er operationen tilendebragt, og flyet er nu klar til at modtage returgods og passagerer.
To af vores amerikanske kammerater forsvinder op i flyets bug. Vi har arbejdet sammen med dem de sidste tre måneder, men nu skal de hjem. De efterlader os alene tilbage på runwayen. Vi er glade på deres vegne over, at de skal hjem til deres familier, men også lidt triste over at skulle sige farvel til gode venner.
Endnu et fly lander
- Hey, another bird’s on it’s way in, udbryder en amerikansk sergent.
Og ganske rigtigt. Et nyt fly ruller hvinende ind på pladsen i en sky af sand og støv. Flyet er endnu større end det danske C-130J, og alle de store ingeniørmaskiner ser pludselig lidt mindre imponerende ud. Til gengæld foregår alt nu i et endnu højere tempo, og der bliver for alvor arbejdet på højtryk.
- Alle arbejder som vilde dyr, og det tager ikke mange minutter, før der igen er take-off. Så gælder det om ikke at stå i vejen, fortæller overkonstabel Morten.
Et amerikansk fly glider med hvinende jetmotorer på plads i en sky af sand og støv.
Take-off
Efter kort tid er det danske fly tømt for last. Nyt gods lastes, og passagererne går ombord. Til sidst lukkes rampen, og det danske C-130J transportfly forlader igen Al Asad Air Base.
Snart er der også take-off for det amerikanske fly, og Airboss lader jordpersonellet drage tilbage til lejren med det sidste gods. Det er ved at være nat, men for Morten er arbejdet endnu ikke færdigt. Postsække skal sorteres, pakker skal fordeles, og en samlet postliste skal hænges op. I morgen tidligt står kammeraterne i kø for at få udleveret deres post.
- Der er altid noget at tage sig til, når man arbejder som MOVCON. Vores arbejdsopgaver er vigtige, for hvis der ikke kommer reservedele, virker maskinerne ikke, og hvis vi ikke kan flyve, eller der ikke kommer post, så virker soldaterne ikke. Derfor er det aldrig svært at finde motivationen, slutter Morte
De danske ingeniører i aktion. Deres kompetencer er stærkt efterspurgte.