[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Det danske helikopterbidrag i Mazar-e Sharif gennemførte i mandags en koordinationsøvelse. Øvelsen foregik i tæt samarbejde med de tyske kollegaer.

Øvelsen gik ud på at indsætte holdets Force Protection-soldater ude i ørkenen med to ATV'er (seks hjulet 500 CCM motorcykel).

Selve indsættelsen foregik med en dansk EH101 og en tysk CH-53 helikopter, der hver medbragte en ATV og danske Force Protection soldater.

Forløbet af øvelsen er beskrevet i nedenstående billedserie.


Alle er klar til øvelsen. En ATV, tre af Force Protection-soldaterne, den danske EH101 helikopter og besætningen deltager.


Den tyske CH-53 helikopter er netop landet med den anden ATV og resten af Force Protection teamet. Begge ATV'er samt hele Force Protection-teamet er nu samlet og klar til indsættelse.


Force Protection sætter af sted for at løse deres opgave.


Imponerende kørsel med sikring bagud!

Fuld fart på både ATV og tyske CH-53 helikopter.


Tre soldater på opgaveløsning. Med under øvelsen er også en blå Hoptimist - se om du kan finde den...


Ørkenlandskab, ATV, Force Protection-soldater og helikoptere - totalt militært miljø.


Load masteren har netop hoistet et stort net ned til en soldat fra Force Protection-teamet.

Nettet er pakket ud og er nu klart til, at den "defekte" ATV flyttes ind på midten.


Den "defekte" ATV bliver fløjet hjem til lejren. Transporten foregår som SLING, hvor ATV'en hænger under den danske EH101 helikopter.
 
Øvelsen forløb godt, men som altid fandt deltagerne et par steder, der skal forbedres til næste gang.