[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Søndag den 15. november fejrer Bornholms Lufthavn sit 75 års jubilæum fra kl. 11-15. I den anledning kommer to danske F-16 forbi ad to omgang for at markerer Flyvevåbnets gode samarbejde med lufthavnen, der ofte lægger faciliteter til både danske og udenlandske militære fly og helikoptere, for eksempel i forbindelse med den tilbagevendende redningsøvelse "Baltic Sarex".
Forbiflyvningerne kommer, hvis vejr og øvrige opgaver tillader det, til at foregå i to forskellige højder, hvor den sidste vil være relativt tæt på landingsbanen. Flyene vil ikke lande på lufthavnen i forbindelse med arrangementet.

Læs invitationen til arrangementet her.