[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af Helicopter Wing Karup

Soldaterne i Mazar-e Sharif gik derfor i går til stemmeboksen, som dog havde en noget anderledes udseende end dem i Danmark.

Medarbejdere ved RDAF EH101 AFG ATU RSM 2015 Hold 3 havde i går den 3. juni mulighed for at afgive deres brevstemme til Folketingsvalget.

Klokken 13.00 kunne korporal Sørensen, der var udpeget brevstemmemodtager, med en ringklokke erklære valglokalet for åbnet. Valglokalet var en af bidragets tre hangartelte.


De første tre vælgere stod klar, da døren til valglokalet blev åbnet.


Chefen for holdet, oberstløjtnant Finn Christensen, var den første ved valgbordet, og han sikrede sig sammen med holdets præst og den anden brevstemmemodtager, sergent Jensen at stemmekassen indledningsvis var tom. Derefter blev stemmeboksen forsvarligt lukket med hængelås.


Chefen og præsten fik til opgave at godkende stemmeboksen.


En noget usædvanlig stemmeboks
Soldaterne i Marzar-e Sharif kan nok prale af at have haft Danmarks mest usædvanlige stemmeboks,  nemlig en EH101 Merlin helikopter.


Danmarks nok meste usædvanlige stemmeboks i form at en EH101 helikopter.

Helikopteren er lige nu til et planlagt eftersyn, og ledelsen havde derfor sagt ja til at den kunne være med til at give valghandlingen en mere festlige ramme.

I løbet af de tre timer, valglokalet havde åbent, kom der en lind strøm af vælgere.

At afgive sin stemme per brev er forbundet med en del skrivearbejde på både en følgeblanket og en forsendelseskuvert. Begge brevstemmemodtagere havde derfor travlt med at vejlede soldaterne herom, da de selv skulle udfylde papirerne.

Stemmerne nu på vej til Danmark
Klokken 16.00 afsluttede korporal Sørensen valghandlingen ved at råbe ud i lejren: "Er der flere, der ønsker at afgive deres stemme?". Da dette ikke var tilfældet, blev døren til hangaren lukket, valglokalet brudt ned, stemmerne talt op og helikopteren overladt til teknikerne for fortsat
eftersynsarbejde.


Klokken 16:00 meddelte korporal Sørensen, at valget var afslutte.

Brevstemmerne bliver nu sendt til Danmark med kurér, så de når de forskellige kommunalbestyrelser rettidigt.


Valget er slut, og alle brevstemmer er nu på vej hjem til Danmark.