[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Allerede torsdag afgik fire af Forsvarets krisepsykologer til Bangkok, hvor de nu assisterer den lokale SAS administration med at hjælpe danskere i denne del af katastrofe-området. Tre af de fire har fået til opgave at ledsage nogle af de mange danskere hjem på den luftbro, som SAS har etableret for Udenrigsministeriet. Det er vigtigt nu, at de voldsomme oplevelser bearbejdes med professionel hjælp.

Afgivelserne sker naturligvis med hensyntagen til det beredskab, der altid skal kunne håndtere voldsomme begivenheder hos de udsendte danske soldater. Forsvaret følger begivenhederne og deltager i den hektiske mødeaktivitet for løbende at kunne stille relevante ressourcer til rådighed for Danmarks hjælp til det katastrofe-ramte område.