[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Det Hercules-fly, der 3. januar lettede fra Aalborg med vandrensningssæt, generatorer, drivmidler og telte ser nu ud til at nå Colombo onsdag midt på dagen. Mandskab fra hæren, der skal betjene udstyret, er rejst i forvejen og står klar, når flyet ankommer.

Hercules-flyet i Thailand, der senest har transporteret gæster fra Tyrkiet Eksperten fra Phuket til Bangkok, har nu fået til opgave at flyve gods fra Djarkarta til Banda Aceh på Sumatra på torsdag. Flyet skulle i dag have transporteret kommunikationsudstyr til Banda Aceh, der imidlertid har været lukket.

Den specialbyggede gaffeltruck, som flyvevåbnet har afgivet til lastning og losning af containere, har nu fjernet det forulykkede fly på landingsbanen i Banda Aceh. Trucken afgik fredag 31. december fra Billund med et civilt transportfly, som Beredskabsstyrelsen chartrede. Det forulykkede fly blokerede landingsbanen i et af de værst ramte områder, hvilket - heldivis kun i nogle timer - gjorde det ekstra vanskeligt at bringe nødhjælp frem til de hårdt ramte områder i Aceh-provinsen.

Læs mere om Beredskabsstyrelsens hjælp til katastrofeområdet her >>>