[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Berlingske Tidende har begæret aktindsigt i korrespondance og andet materiale vedrørende BAE Systems, SAAB Microwave Systems AB og SAAB Training Systems AB.


FKO svar

1. De har ved ref. a. anmodet Forsvarskommandoen om aktindsigt i korrespondance med hhv. Arne Berglund, BAE Systems, Mikael Johannison, Saab Microwave Systems AB og Kent Käll, Saab Training Systems AB, og dokumenter hvori der henvises til de pågældende personer. Aktindsigtsanmodningen omfatter perioden 1. januar 2000 til 23. marts 2007.

2. Forsvarskommandoen har efter søgning i journalsystemet på de pågældende navne ikke kunne identificere andre akter end det dokument, der tidligere er tilsendt Dem som bilag 2 til ref. b.
Som bilag er vedlagt lister over dokumenter fra perioden 1. januar 2000 til 23. marts 2007, hvori ordene ”Saab” eller ”BAE” indgå i dokumentbeskrivelsen. De er velkommen til at referere til disse dokumentlister såfremt De måtte ønske at specificere Deres aktindsigtsanmodning yderligere.

3. Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, DK-1060 København K.