[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Computer World har begæret aktindsigt i materiale vedrørende implementeringen af KESDH. Computer World har konkretiseret begæringen ud fra tilsendte journallister til at omfatte 63 dokumenter.

FKO svar

1. Forsvarskommandoen (FKO) har ved ref. a. modtaget Deres konkretiserede begæring om aktindsigt i materiale vedrørende implementeringen af KESDH som nævnt i ref. b., og fremsender hermed dokumenterne.

2. FKO afgørelse på Deres begæring fremgår af bilag 1, hvor i begrundelser er oplistet i form af bemærkninger.

3. Deres begæring omfatter 63 dokumenter – I alt 275 sider. I de frigivne dokumenter (se bilag 2) er ét dokument ekstraheret i henhold til Lov om Offentlighed(OFL) kapitel 3, § 12, stk. 1 pkt. 2. Her indskrænkes retten til aktindsigt i drifts- eller forretningsmæssige forhold for så vidt det er af væsentlig betydning for virksomheden. Overstregningerne er foretaget som sorte felter.

4. I forbindelse med Deres begæring har De anmodet om at få oplyst, hvilke myndigheder der har implementeret KESDH i form af Captia. FKO kan oplyse, at følgende myndigheder d.d. under Forsvarsministeriets ressort har implementeret Captia:
• Beredskabsstyrelsen, Internetbaseret.
• Militærnægteradministrationen, internetbaseret.
• Forsvarets Interne Revision, Forsvarets Interne Netværk.
• Forsvarets Auditørkorps, Forsvarets Interne Netværk.
• Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste, Forsvarets Interne Netværk.

5. I henhold til ref. c. vil De ved særskilt skrivelse modtage en opkrævning på i alt 284 kr. + moms (10 kr. for første side plus 1 kr. for hver efterfølgende 274 sider).

6. Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.