[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Dagbladet Information har begæret aktindsigt i en evaluering - hvis en sådan er udarbejdet af Forsvaret - af det danske styrkebidrag i Afghanistan i første halvår af 2002.

FKO svar

1. Forsvarskommandoen (FKO) fremsender hermed - på foranledning af ref. a. og b. og i forlængelse af ref. c. og d. - sin afgørelse af Deres begæring om aktindsigt i en eventuel evaluering af det danske styrkebidrag i Afghanistan i 1. halvår 2002.

2. FKO skal indledningsvis beklage den sene fremsendelse af afgørelsen. Dette skyldes primært, at FKO p.t. er belastet af andre aktindsigtssager mv.

3. FKO har identificeret to dokumenter af relevans for Deres begæring. Dokumenterne omfatter End-of-Tour rapport og Lessons Learned rapport fra Task Group FERRET, begge dateret den 17. juni 2002. Rapporterne er vedlagt som bilag.

4. FKO skal henlede opmærksomheden på de sorte udstregninger i bilagene. Disse ekstraheringer er foretaget i henhold til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 om beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar samt til forholdet til fremmede magter.

5. Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.