[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Danmarks Radio har begæret aktindsigt i materiale vedrørende "Rapport vedrørende udsendelsesperioder" udarbejdet af Forsvarskommandoen.


FKO svar

1. De har ved ref. anmodet om aktindsigt ”vedr. supplerende materiale vedr. udsendelsesperioder, som der henvises til i ”Rapport vedrørende udsendelsesperioder””.

2. Specifikt ønskes aktindsigt i det materiale, der ifølge rapporten peger på, at førstegangsudsendte bør starte med en blødere mission, herunder alle relevante undersøgelser, statistikker og evt. henvisninger til udenlandske undersøgelser.

Forsvarskommandoen har på denne baggrund identificeret baggrundsmaterialet som værende ”Ud og hjem igen – en metarapport om udsendelsers betydning for militært personels psykologiske velbefindende” af Nicole Winsløw Deleu og Christoffer Holmgård Pedersen, Institut for Militærpsykologi. Kopi af rapporten vedlægges.

3. Endvidere ønskes aktindsigt i journallister over korrespondance og evt. yderligere materiale, der er relevant for rapportens konklusion vedr. førstegangsudsendte og missionsområder.

Korrespondancen i forbindelse med rapportens udarbejdelse fremgår af Forsvarskommandoens journalliste, sag nr.: 0503884 ”Analyse af udsendelsesperioder”, der vedlægges i kopi.

4. Endeligt ønskes aktindsigt i journallister over korrespondance og evt. yderligere materiale, der vedrører, beskriver eller begrunder rapportens udsagn ”Det er hensigten i den fremtidige model for udsendelser i hæren, at de yngste og mindst erfarne soldater (HRU) som hovedregel udsendes til operationer med lavere intensitet bl.a. for at opnå rutine”.

Forsvarskommandoen kan oplyse, at der i kølvandet på rapporten er iværksat en række initiativer, der skal følge op på rapportens konklusioner og anbefalinger, herunder bl.a. iværksættelse af diverse delforanstaltninger m.v. Dette arbejde pågår fortsat. Korrespondancen i forbindelse hermed fremgår af Forsvarskommandoens journallister, sag nr.: 0504652 ”FG USPER - Følgegruppe udsendelsesperioder” samt, sag nr.: 0601811 ”Implementering af USPER delforanstaltninger” der vedlægges i kopi.

5. I Deres aktindsigtsanmodning er formuleret en række spørgsmål. Forsvarskommandoen skal i den anledning gøre opmærksom på, at en anmodning om aktindsigt skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. offentlighedslovens § 4. stk. 3.

6. Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, DK-1060 København K.