[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

DR-nyheder har begæret aktindsigt i materiale vedrørende budgetter og regnskab for drift- og vedligeholdelse af helikopter EH101 (EH101).

FKO svar

1. Forsvarskommandoen (FKO) har ved ref. a. modtaget Deres begæring om aktindsigt i materiale vedrørende budgetter og regnskab for drift- og vedligeholdelse af EH101. Sagen er nu færdigbehandlet som nævnt i ref. b., og fremsendes hermed.

2. På baggrund af konkretiseringen jf. ref. b. skal FKO gøre opmærksom på, at besvarelsen af aktindsigten omhandler EH101 materielbudget og udgifter for årene 2006 og 2007. Udgifterne for 2007 er af regnskabstekniske årsager kun opgjort til og med periode 10 i år 2007.
3. FKO har ikke kunnet identificere dokumenter, herunder korrespondance eller journaloversigt, der vedrører Forsvarets budget og regnskab for drift af helikopter EH101 i journalsystemet.

4. FKO skal i forlængelse her af oplyse, at De har fået aktindsigt i videre omfang jf. Offentlighedslovens § 4, stk. 1, idet nedenstående besvarelse i form af data, er trukket ud af Forsvarets økonomistyringssystem, ØKOSYS i DeMars.

5. Dataudtræk præsenteres som følger. Alle tallene er opgivet i de enkelte års prisniveau:

2006 
BUDGET MATERIELDRIFT I ALT : 48.805.000
FORBRUG MATERIELDRIFT I ALT : 42.864.291

2007
BUDGET MATERIELDRIFT I ALT : 88.100.000  
FORBRUG MATERIELDRIFT I ALT : 39.704.096

TOTAL
BUDGET MATERIELDRIFT I ALT :136.905.000
FORBRUG MATERIELDRIFT I ALT : 82.568.387 

Kilde: Udtræk af DeMars inkluderende periode 10 for år 2007.

6. Denne besvarelse kan påklages Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.