[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Morgenavisen Jyllands-Posten har begæret aktindsigt i alle dokumenter, som vedrører en eventuel indsættelse af danske specialoperationsstyrker (SOF) i Irak, fra perioden januar 2002 - juli 2003, herunder forespørgsler og anmodninger fra USA's regering om bidrag af danske SOF-styrker - før, under eller efter invasionen i marts 2003, samt de danske svar på disse forespørgsler og anmodninger.

FKO svar

1. Forsvarskommandoen (FKO) har nu færdigbehandlet deres anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende eventuel indsættelse af danske specialoperationsstyrker (SOF) jf. ref. a. med konkretiseringen som nævnt i ref. b., og fremsender hermed dokumenterne i ekstraheret form.

2. Deres begæring omfatter 21 dokumenter fordelt på 2 dokumenter fra Forsvarsministe¬riet, 11 fra FKO, 2 fra Søværnets Operative Kommando og 6 fra Hærens Operative kommando. Disse dokumenter er vedlagt i ekstraheret form som bilag 2 til 22. Ekstraheringerne er udført i henhold til Lov om Offentlighed (OFL) og afgørelserne på de enkelte udstregninger er oplistet i bilag 1.

3. I Deres anmodning efterspørger De ”… forespørgsler og anmodninger fra USA's regering om bidrag af danske SOF-styrker - før, under eller efter invasionen i marts 2003, samt de danske svar på disse forespørgsler og anmodninger…”. FKO kan ikke udlevere evt. korrespondance mellem koalitionspartnere af hensyn til partnernes sikkerhed jf. OFL § 13, stk. 1, nr. 2.

4. Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.