[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Både jakkesæt og uniformer var repræsenteret i gæsteskaren, da civile leverandører og militære kunder var mødt op til housewarming hos Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes (FKIT). FKIT, der er et barn af indeværende forsvarsforlig, har fået til huse på Helseholmen i Hvidovre. Bygningen er af nyere dato og har de seneste år været ejet og brugt af entreprenørfirmaet MT Højgaard. Inden FKIT’s godt 350 medarbejdere kunne rykke ind, er de 9.000 kvadratmeter med kontorfaciliteter blevet sat i stand. Desuden har MT Højgaard sørget for at tilpasse stedet til FKIT’s særlige behov. Som it-hus for alle Forsvarsministeriets virksomheder små som store har FKIT behov for, at it-sikkerheden er i top, og at de nye faciliteter er indrettet til it-drift i den helt store stil.

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenesten har til opgave servicere alle Forsvarsministeriets myndigheder på it-området. FKIT blev oprettet 1. januar 2006. Det specielle logo symboliserer, at FKIT som et netværks centrale punkt samler alle it-kompetencer. Samtidig er FKIT et netværk, der er kendetegnet ved, at det forgrener sig, og i øvrigt kan fungere i såvel nationale som internationale sammenhænge.