[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Nyhedsmagasinet Ingeniøren har begæret aktindsigt i samtlige dokumenter vedrørende Forsvarets Materieltjenestes procedurer ved indhentning af oplysninger fra producenter i forbindelse med købet af nye kampfly, herunder dokumenter vedrørende Request for Information (RFI), supplerende spørgsmål til RFI samt Request for Quotation.

Nyhedsmagasinet Ingeniøren ønsker desuden aktindsigt i det seneste sammenligningspapir af de tre kandidater Joint Strike Fighter, Eurofighter Typhoon og Saab Gripen, samt i sagsjournalerne.

FKO svar 1

1. Forsvarskommandoen (FKO) har nu - i forlængelse af ref. a. - behandlet Deres aktindsigtsbegæring jf. ref. b. og fremsender journallister vedlagte som bilag. Disse omfatter optegnelser over de dokumenter, der vedrører Deres forespørgsel vedrørende dokumenter om Forsvarets anskaffelse af nye kampfly.

2. De bedes på baggrund af bilagene udpege, hvilke dokumenter De specifikt måtte ønske at få aktindsigt i. FKO skal oplyse, at såfremt De ønsker indsigt i samtlige dokumenter anført i listerne, vil tilvejebringelse og behandling heraf andrage minimum to måneder.

3. FKO skal oplyse, at de i listerne foretagende ekstraheringer, er udført i henhold til offentlighedslovens § 7 om myndigheders interne arbejdsdokumenter. Disse dokumentnotater indeholder foreløbige notater og overvejelser i processen og er dermed at betragte som interne arbejdsdokumenter.

4. FKO kontaktperson vedrørende sagen er KL Henrik G. Lindstrøm, Ledelsessekretariatet, tlf. 4567 3019.

5. De kan påklage denne foreløbige afgørelse til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.