[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Randers Amtsavis har begæret aktindsigt i miljøundersøgelse foretaget i forbindelse med Forsvarets fortsatte anvendelse af Hevring Skydeterræn herunder kommunikation mellem Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando og Danmarks Miljøundersøgelser.

FKO svar

1. Forsvarskommandoen (FKO) har i henhold til ref. a. færdigbehandlet Deres begæring om aktindsigt i miljøundersøgelse foretaget i forbindelse med Forsvarets fortsatte anvendelse af Hevring Skydeterræn herunder kommunikation mellem Forsvarsministeriet, FKO, Hærens Operative Kommando (HOK) og Danmarks Miljøundersøgelser.

2. Deres begæring omfatter 27 dokumenter fordelt på 5 dokumenter fra Forsvarsministeriet, 9 stk. fra FKO, 7 stk. fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, 3 stk. fra HOK og 2 stk. fra Delta, Akustik & Elektronik – I alt 182 sider. Disse dokumenter er vedlagt i ekstraheret form som bilag 2 til 27. Ekstraheringerne er alle udført i henhold til Lov om Offentlighed (OFL), kapitel 3, § 13, stk. 1 pkt. 1, hvor indsigten i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af forhold vedrørende statens sikkerhed eller rigets forsvar, indskrænkes. Overstregningerne er foretaget som sorte felter.

3. FKO skal oplyse følgende afgørelse:
• At bilag 1 tilhørende dokumentet fra HOK 0700264-1 af 13. januar 2007 ikke er frigivet iht. OFL kapitel 3, § 13, stk. 1 pkt. 1.
• At dokumentet fra FKO 0404744-450 af 8. februar 2007 er ekstraheret på side 2 iht. OFL kapitel 3, § 13, stk. 1 pkt. 1.

4. I henhold til ref. b. vil De ved særskilt skrivelse modtage en opkrævning på i alt 191 kr. + moms (10 kr. for første side plus 1 kr. for hver efterfølgende 181 sider).

5. Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.