Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af Peter Keldorff
En af de største operationer i Helmand er netop afsluttet. En stor strøm-turbine blev transporteret 120 kilometer gennem talebans områder, omkring 4000 NATO-soldater og 1000 afghanske soldater var involveret i operationen, der blev afsluttet i går. Turbinen skal i fremtiden sikre strøm til 1,7 mio. mennesker i Helmand- og Kandahar-provinserne.
- Det er en virkelig stor mission. Den største siden 2005 og meget vigtig for hele projektet hernede. Det giver befolkningen en følelse af stabilitet og tiltro til, at den afghanske regering kan levere varen. Det er virkelig brugbart, siger Bjarne Højgaard Jensen, oberstløjtnant og næstkommanderende for de danske styrker i Afghanistan.
Danskere vildledte
De danske styrker deltog aktivt med omkring 200 mand og havde ansvar for at vildlede taleban, så de ikke kunne finde ud af, ad hvilken rute turbinen blev fragtet.
- Vi lod, som om at turbinen skulle fragtes ad en mere østlig rute end tilfældet var. Samtidig var vores opgave at fastholde de talebanstyrker, der var i vores område, så de ikke kunne komme hen til den rigtige turbine, forklarer Bjarne Højgaard Jensen, der understreger, at missionen var så stor, at næsten alle ISAF-styrker i Helmand var involveret.
Omkring 5.000 soldater deltog i den fem dage lange mission.
200 dræbte talebankrigere
Det var 3.000 britiske tropper, som fragtede den 80 tons tunge turbine til Kajaki-dæmningen på den fem dage lange mission. Ifølge BBC dræbte de britiske tropper omkring 200 talebankrigere undervejs uden tab på den britiske side.
Kajaki-dæmningen har i mange år været under renovering, men det har ikke været muligt at transportere den store turbine til dæmningen før nu på grund af ustabilitet og krigshandlinger.
I 2009 forventes turbinen at levere strøm til 1.7 millioner afghanere.
|
Kajaki Dam Hydro Power Plant (Kilde: Hærens Operative Kommando) |
Læs mere om operationen her:
Forsvarsminister: En milepæl i udviklingen af Afghanistan
Turbinen er fremme (Hærens Operative Kommando)