Mere støtte til veteranerne

[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Af Jari Nielsen

Det er blevet hårdere at være udsendt for Forsvaret gennem de senere år. Soldaterne oplever tætte og hårde kampe eller ser deres kammerater blive dræbt, og flere kommer til skade. For langt de fleste er udsendelsen blot et minde, de ser tilbage på, men flere kommer hjem med ar på sjælen.

Forsvarets egne undersøgelser viser eksempelvis, at hele 16,1 procent af de soldater, der var udsendt i Afghanistans Helmand-provins mellem oktober 2006 og februar 2007, har haft psykiske reaktioner efter udsendelsen. For det foregående hold gjaldt det blot 8,7 procent.

Forsvaret tilbyder soldaterne og deres pårørende en række støttemuligheder både før, under og efter udsendelsen.

Sker der eksempelvis alvorlige hændelser på missionerne, kan soldaterne få hjælp fra en psykolog Danmark. Desuden er alle chefer uddannet til at kunne ”debriefe” soldater i den situation. Under udsendelsen har de pårørende mulighed for at få både socialrådgiverbistand og psykologhjælp.

Et nyt initiativ er, at psykologer fra Danmark i forbindelse med, at soldaterne skal hjem fra missionsområdet i Afghanistan, foretager såkaldte ”battlemind debriefinger” for udvalgte grupper, der har været særligt belastede. Formålet er at tale om, hvordan man bedst håndterer det ”battlemind”, der har været livsnødvendigt at have i missionsområdet, når man kommer hjem og hvordan man kan hjælpe sig selv til at få ”homemind”.

Når soldaterne vender hjem kommer de igennem et såkaldt afviklingsprogram, hvor de inden for nogle dage får en orientering fra en psykolog og tilbud om samtale. For de soldater, der har været i særligt uroplagede områder i for eksempel Afghanistan, er et psykologbesøg obligatorisk.

- Dem der kommer hjem fra de rigtigt hårde missioner kan ikke sige nej. Der står et helt hold af psykologer til at tage imod dem, siger Alan Damm fra Forsvarets Personeltjeneste.

Han gør dog også opmærksom på, at psykologsamtaler ikke er noget værd, hvis dem, samtalerne skal hjælpe, ikke ønsker at tage imod tilbuddet.

- Vi prøver at afmysticere det at gå til psykolog, og psykologen orienterer både før, under og efter udsendelsen, siger han.

Afviklingsprogrammet er også en mulighed for at forebygge, at soldaterne får større psykiske mén.

- Hvis man kan, gælder det om at identificere dem, der har psykiske problemer, og i øvrigt fortælle dem, som måske får det senere, hvad der er af muligheder, siger Alan Damm.

Bevar kontakten
Tre måneder efter udsendelsen inviteres de hjemvendte soldater til et socialt arrangement, hvor de igen orienteres om de mulige eftervirkninger og mulighederne for at få hjælp. Arrangementet er desuden en mulighed for, at soldaterne kan bearbejde deres oplevelser i fællesskab.

- Det, der helst skal ske, er, at hvis de udsendte eller deres pårørende oplever problemer, skal de henvende sig, så vi kan hjælpe dem. Man kan altid henvende sig til Institut for Militærpsykologi, som kan vurdere, om der er behov for behandling. Det gælder også pårørende til de udsendte, siger Alan Damm.

Det kan dog være et problem, at man selv skal henvende sig, hvis man har brug for hjælp.

- Nogle vil ikke henvende sig, fordi de synes, de kan tackle det selv, siger han.

Derfor er ”kontakt” et af nøgleordene, når Forsvaret udvikler nye tiltag til veteranstøtte.

- Vi ser blandt andet på, om kontakten mellem veteraner og Forsvaret er god nok. Efter tremåneders-arrangementet bliver man ikke fulgt, og så skal man selv kontakte Forsvaret, hvis man har problemer. Det vil være fint med nogle rammer, så man kan kontakte Forsvaret, selv om man ikke har nogen problemer. Der skal skabes et virtuelt eller fysisk center, siger Alan Damm, som understreger, at det endnu kun er på idéstadiet.

Han lægger desuden vægt på, at Forsvaret også støtter initiativer, der hjælper veteranerne med at bevare kontakten til hinanden, og peger på, at det er et område med plads til nye idéer.

To konkrete initiativer er dog allerede nået langt længere end idé-stadiet.

- Et af de spændende initiativer, som er under udvikling, er internetbaseret psykologisk rådgivning, der forventes at være færdigudviklet i løbet af efteråret. Det kan være mere anonymt, hvis man ikke ønsker at gøre det på telefonen. Desuden vil vi gerne støtte de pårørende mere med en pårørendeportal, hvor de kan få overblik over rådgivningstilbud og netværk, siger Alan Damm.

Krisevagttelefonen på Institut for Militærpsykologi: 39 15 19 00

Pårørendetelefonen: 72 16 18 18