[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Søværnets Konstabelforenings blad SK-nyt har begæret aktindsigt i alle akter vedrørende ansættelses- og lønforhold for hollandske flymekanikere ansat ved Aircraft Maintenance Squadron.

FKO svar

Forsvarskommandoen (FKO) har nu færdigbehandlet Deres aktindsigt jf. ref. og fremsender hermed besvarelse her på.

FKO kan oplyse, at Forsvarets Materieltjeneste (FMT) har kontrakt med Fokker Services i Holland vedrørende teknikerstøtte til Flyvestation Skrydstrup. Fokker leverer F-16 uddannede teknikere til specifikke F-16 eftersyn. Der er således ikke tale om ansættelse af hollandske teknikere, men alene om en kommerciel kontrakt med en ekstern leverandør. Oplysninger om timepris og øvrige betingelser i forbindelse med kontraktforholdet behandles derfor som kommercielt fortrolige og kan derfor ikke udleveres, jf. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, pkt. 6.

Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.