[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

FKO svar
Forsvarskommandoen har behandlet din begæring om aktindsigt i rapport udarbejdet af Kirsten Bisgaard Forsvarsakademiet samt korrespondance vedrørende sammenlægningen af de tre værns biblioteker til ét bibliotek.

For fuldstændighedens skyld har Forsvarskommandoen søgt i journaliseringssystemet med henblik på at kunne identificere akter omhandlende ovenstående anmodning. Forsvarskommandoen har for nuværende ingen sager eller dokumenter, herunder den omtalte rapport vedrørende sammenlægningen af de tre værns specifikke biblioteker. Derfor er det ikke muligt at give den anmodede aktindsigt.

Forsvarskommandoen kan afslutningsvis oplyse, at der har foregået indledende drøftelser om driftsoptimering af den eksisterende biblioteksstruktur, og i den forbindelse er Forsvarsakademiet for nuværende ved at udarbejde et forslag til projekt.

Denne afgørelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K.