[Oprindeligt publiceret af Forsvarskommandoen]

Den kommende danske indsats i Helmand-provinsen vil bære præg af mindre regulær kampindsats og mere mentorering for de afghanske sikkerhedsstyrker. Det kommer også til at gælde for de danske specialoperationsstyrker fra Jægerkorpset, der i dag holdt udsendelsesparade på Flyvestation Aalborg, før korpset over en cirka toårig periode vil være involveret i en uddannelsesopgave, der både er kompleks og krævende. En opgave som løses af Jægerkorpset støttet af Frømandskorpset.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos (forrest), inspicerede sammen med chefen for Jæøgerkorpset, oberstløjtnant Claus A. Wammen, det første hold, der skal på uddannelsesopgave i Helmand. (Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste, Aalborg).

- Jægerkorpset er godt forberedt til denne opgave. De meldinger, jeg har fået, fortæller, at I er klar til at tage af sted, sagde chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos i sin tale.

- Opgaven med militær rådgivning er helt central, sagde generalen videre. Vi skal gøre vores yderste for at støtte de afghanske sikkerhedsstyrker, for vejen ud af Afghanistan ligger i, at de selv kan varetage sikkerheden.

Derfor er opgaven vigtig for Afghanistan… og vigtig for Danmark.

Læs hele historien på hærens side.