[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Bataljonen arbejder på højtryk på at frigøre sig fra disse, så vi kan genoptage de normale opgaver. En af de faste opgaver, nemlig bevogtning af Sokolica klostret, er allerede ”udliciteret” til den græske bataljon, selvom klostret ligger i det danske ansvarsområde. Det vil kræve tid og tålmodighed og komme af med resten af de faste opgaver, og vi må nok ændre vores målsætning for slutmålet for missionen en lille smule.

BTN fik fra mandag d. 29 APR yderligere et kompagni underlagt, et såkaldt Military Special Unit (MSU) kompagni. Denne underafdeling, som bataljonen pt. har underlagt indtil 17 APR, er en blanding mellem et militærpolitikompagni og en civil politistyrke. Kompagniet der er fra Italien, er normalt stationeret i Sarajevo i Bosnien. De blev fløjet herned i sidste uge som et led i forstærkningen til KFOR.

Da enhederne var spredt ud over hele ansvarsområdet, besluttede bataljonschefen at aflyse mandagsparaden. I stedet besluttede han, at samle Bataljonen senere på ugen og gennemgå hele forløbet fra 16 APR til 30 APR. Natten mellem lørdag og søndag gik vi over til sommertid, hvilket stadigt var en overraskelse for nogle mandag morgen!. Dagen forløb roligt uden overraskelser.

Bortset lige fra problemer med det interne netværk, der gjorde, at nogen fik en lidt besværlig start på ugen. Dette IT problem blev i øvrigt først løst helt onsdag, hvilket mindede BTN om, hvor meget IT bliver anvendt både operativt, og i den daglige drift af lejren. Klagerne over problemet var dog til at overse, da der var andre løse tråde fra de sidste fjorten dage der skulle samles op.

Bataljonschefen og udvalgte soldater fra det pansrede motoriserede infanterikompagni og militærpolitiet skulle denne dag møde chefen for NATOs samlede styrker i syd-Europa, Admiral Johnson. Han ønskede at møde soldater, der havde været direkte indsat i urolighederne i Mitrovica. Admiralen takkede for indsatsen og undskyldte, at det overordnede efterretningsbillede havde været så dårligt. Det ville NATO forbedre i fremtiden, så lignende optøjer kan opdages, før de udvikler sig til mord og etnisk udrensning.

Tirsdag blev en rolig dag. Beredskabet for DANBN var stadigt højt, og kun nødvendig operativ kørsel var tilladt. Stemningen uden i byen var rolig, og det virker som om, at befolkningen har fået nok for denne gang.

Onsdag blev dagen, hvor BTN gjorde sig klar til at sende hovedparten af vores forstærkningsbidrag på ca. 100 mand hjem til Danmark. De blev afløst fra deres opgaver ude i ansvarsområdet af andre enheder fra bataljonen, og skulle derefter ind til lejren for at aflevere køretøjer og materiel. Efter alt var pakket, blev bataljonen samlet på paradepladsen.

Chefen ønskede at takke for den hurtige og professionelle indsats, og henviste til, at det havde haft en enorm signalværdi for alle parter i området, at forstærkningen var kommet så hurtigt. Det blev understreget, at selv om det værste var overstået da forstærkningen kom, havde afløsningen ude i felten gjort at bataljonen havde fået genopbygget kampkraften. Til slut blev der klappet af forstærkningsstyrken, som en anerkendelse fra alle mand i den danske bataljon.



En del af forstærkningsstyrken fra Danmark var indkvarteret i telte i idrætssalen.

Torsdag var så første dag uden forstærkningen. Dagen blev brugt til at tilpasse bataljonens enheder til de nye opgaver.

Fredag skulle bataljonens lettiske spejdereskadron gennemføre en eftersøgning efter våben i en nærliggende landsby. Endnu engang blev bataljonen bekræftet i, at der ligger våben i de fleste byer hernede. Spejdereskadronen har efterhånden opnået en god erfaring i denne type operationer, og det er almindeligt kendt, at når de er ude at søge, har de altid våben med hjem.

Eskadronen er fuldt integreret i bataljonen og selvom der er sprogproblemer på nogle niveauer, fungere samarbejdet forbilledligt. Befalinger i eskadronen har mere karakter af ”sæt i værk og følg mig”, men opgaverne bliver løst meget tilfredsstillende.



Et multinationalt samarbejde: Franske hunde søger efter våben, sammen med den lettiske spejdereskadron, i en operation ledet af den danske bataljon!!.

Lørdag blev dagen, hvor en del af stabskompagniet, for første gang fik lov til at tage på indkøbstur i en af de andre lejre. Mange af dem har ikke været meget uden for den danske lejr siden de ankom, så turen var velfortjent. Hernede er det de små ting, der gør de store forskelle, og der er ingen tvivl om at de soldater, der er udsendt for første gang lærer at sætte pris på ting, som man i Danmark tager for givet.

Dagen igennem skinnede solen fra en skyfri himmel, og middagsmaden blev for manges vedkommende indtaget på terrassen. Beredskabet i BTN var lørdag således, at der kunne patruljeres i ét køretøj alene, hvilket gør det lettere at nå ud i hele ansvarsområdet. Herudover var lørdag ”Green day”, hvilket betyder, at der skal gøres rent og ryddes op i hele lejren. Alle der ikke var på operativ opgave medvirkede til at få en pænere lejr.

Søndag var bataljonen samlet om ugens kulinariske højdepunkt, nemlig cafeteriets brunch. Her kan man møde nationaliteter fra hele verden, der er valgfartet til den danske lejr for at fylde (fedt) depoterne op. Søndag er ingen fridag, men dagen bliver brugt til at forberede bataljonen på næste uges arbejde.

Sluttelig skal de lyde en hilsen til alle pårørende i Danmark. Fra i dag, søndag, er leave-rejserne til Danmark genoptaget, så nu kan i igen se frem til, at jeres soldat kommer hjem på leave. Ikke meget er sikkert i denne verden, men indtil videre er der intet som tyder på leave-rejserne bliver inddraget igen på hold 10.

Vi håber I glæder jer ligeså meget til leave perioderne, som soldaterne gør hernede.

Venlig hilsen DANBN/KFOR 10