Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Bataljonen – that’s life
Anmeldelse af TV2’s dokumentarprogram ”Bataljonen”
Bataljonen i Irak består af 503 mand og et hold gæster fra TV2. Det fik vi andre herhjemme at se i går aftes. Det første af en række programmer om livet, hverdagen og soldaterne fra DANCON/IRAK hold 4.
23. september, 2004 - Kl. 02.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Og det er lidt af et forsøg. Tv-mæssigt en nyskabelse, hvor journalisterne Kristian Frederiksen og Rasmus Tantholdt sammen med bl.a. fotograf Simon Borg, klipper en udsendelse sammen optaget på en uge. De to sidstnævnte er særdeles velkendte med forholdene i området, da de har fulgt de danske soldater løbende siden hold 1 overtog kommandoen den 12. juni sidste år.
Udsendelsen blev skruet sammen som en dagbog, hvor første dag var den dag kongehuset lod bomben om en royal skilsmisse falde.
Men skilsmisse eller ej. Der skal køres patruljer i et område så stort som Jylland, og Camp Eden skal pilles ned. Den lejr, som vi er nogle stykker, der husker som vores hjem, ja, den skal flyttes. Soldaterne skal bo i Camp Danevang på Shaiba Logbase.
Og her kommer hverdagen i Irak frem. Træ og affald fra lejren blev kørt udenfor og læsset af, så marskaraberne kunne bruge det. Men det udløste hurtigt en lokal konflikt, for alle ville have del i det. Ja, faktisk kunne de ikke vente, til lastbilen havde tippet det af.
Irakernes egne sheiker frygtede som danskerne, at det skulle medføre stammeopgør, og beslutningen blev til sidst at brænde affaldsprodukterne, som sagtens kunne finde anvendelse ude i hytterne i landsbyerne. That’s life.
Set med danske øjne hjemme fra sofaen med kaffekoppen i højre hånd, så virker det besynderligt. Men set der nede fra, hvor folk har et gevær i højre hånd, ja, der kan det virke meget fornuftigt at undgå stammefejder. Så hellere lade byggeaffald gå op i røg.
At der internt i bataljonen er lidt murren kan ikke overraske. De er over 500 soldater, der skal leve tæt op og ned af hinanden.
Men befriende at se det komme frem. Soldaterne fra de operative enheder som spejdereskadronen og soldaterne fra det nationale støtteelement forstår ikke altid, hvorfor de andre gør, som de nu engang gør. Men let tilbagelænet med en fodboldtrøje på og med sportskommentatorerne kørende i radioen i baggrunden, ja, så kan soldaterne selv se, at det handler om kommunikation.
Kommunikationen fra Bataljonen og hjem til os sofa-soldater i Danmark er i hvert fald bedret betydeligt med ”Bataljonen”. Hverdagen i Irak som dansk soldat er langtfra en badeferie – selv om temperaturen er 45 grader i skyggen i de telte uden air condition, som de midlertidigt må bo i - som hold 1 gjorde det i Eagle Camp i Kuwait, endnu før Camp Eden tog form.
Hjelm og fragmentationsvest er indenfor rækkevidde. Sanserne er skærpede.
Raketangreb kan forekomme mod lejren, men livet leves med fødselsdage og drilske døre, der binder, i de nybyggede fabber. Et par spændeskiver på de to nederste hængsler hjælper på den slags. Bare lige et godt råd fra en, der har været der, og som ivrigt følger med i, hvordan hold 4 har det i ”Bataljonen”.
Og det er lidt af et forsøg. Tv-mæssigt en nyskabelse, hvor journalisterne Kristian Frederiksen og Rasmus Tantholdt sammen med bl.a. fotograf Simon Borg, klipper en udsendelse sammen optaget på en uge. De to sidstnævnte er særdeles velkendte med forholdene i området, da de har fulgt de danske soldater løbende siden hold 1 overtog kommandoen den 12. juni sidste år.
Udsendelsen blev skruet sammen som en dagbog, hvor første dag var den dag kongehuset lod bomben om en royal skilsmisse falde.
Men skilsmisse eller ej. Der skal køres patruljer i et område så stort som Jylland, og Camp Eden skal pilles ned. Den lejr, som vi er nogle stykker, der husker som vores hjem, ja, den skal flyttes. Soldaterne skal bo i Camp Danevang på Shaiba Logbase.
Og her kommer hverdagen i Irak frem. Træ og affald fra lejren blev kørt udenfor og læsset af, så marskaraberne kunne bruge det. Men det udløste hurtigt en lokal konflikt, for alle ville have del i det. Ja, faktisk kunne de ikke vente, til lastbilen havde tippet det af.
Irakernes egne sheiker frygtede som danskerne, at det skulle medføre stammeopgør, og beslutningen blev til sidst at brænde affaldsprodukterne, som sagtens kunne finde anvendelse ude i hytterne i landsbyerne. That’s life.
Set med danske øjne hjemme fra sofaen med kaffekoppen i højre hånd, så virker det besynderligt. Men set der nede fra, hvor folk har et gevær i højre hånd, ja, der kan det virke meget fornuftigt at undgå stammefejder. Så hellere lade byggeaffald gå op i røg.
At der internt i bataljonen er lidt murren kan ikke overraske. De er over 500 soldater, der skal leve tæt op og ned af hinanden.
Men befriende at se det komme frem. Soldaterne fra de operative enheder som spejdereskadronen og soldaterne fra det nationale støtteelement forstår ikke altid, hvorfor de andre gør, som de nu engang gør. Men let tilbagelænet med en fodboldtrøje på og med sportskommentatorerne kørende i radioen i baggrunden, ja, så kan soldaterne selv se, at det handler om kommunikation.
Kommunikationen fra Bataljonen og hjem til os sofa-soldater i Danmark er i hvert fald bedret betydeligt med ”Bataljonen”. Hverdagen i Irak som dansk soldat er langtfra en badeferie – selv om temperaturen er 45 grader i skyggen i de telte uden air condition, som de midlertidigt må bo i - som hold 1 gjorde det i Eagle Camp i Kuwait, endnu før Camp Eden tog form.
Hjelm og fragmentationsvest er indenfor rækkevidde. Sanserne er skærpede.
Raketangreb kan forekomme mod lejren, men livet leves med fødselsdage og drilske døre, der binder, i de nybyggede fabber. Et par spændeskiver på de to nederste hængsler hjælper på den slags. Bare lige et godt råd fra en, der har været der, og som ivrigt følger med i, hvordan hold 4 har det i ”Bataljonen”.