[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Beretningen viste i dag, at der også er tid til andet end den daglige tjeneste og et af indslagene var - saniteten på jagt efter Hypocolius – en fugl der kun yngler i Irak.

Ornitologi på højt plan, det lykkedes endda at få flere af soldaterne til at interessere sig for netop sjældne fugle. Enkelte soldater kendte inden udsendelsen dårligt forskel på en Pelikan og en Flamingo, dette skulle der nu være rådet bod på. Dog synes dette indslag at efterlade et indtryk, at soldaterne ikke kan køre sightseeing, og så stadig være på dupperne til de skarpe opgaver?

Hjertet sidder det rigtige sted på de udsendte, mange ville have gjort det samme hvis de havde set en papkasse i vejsiden med et par hundehvalpe i, synd at soldaterne ikke kunne få lov at beholde hundene. Dejligt så at se at det var muligt at afhænde dem til de engelske styrker, som nok skal passe godt på dem. Vi ved at englænderne har hunde med til Irak, så der skal nok være en dyrlæge der kan tilse de to hvalpe.

Problematikken omkring underholdning til soldaterne i Irak nemlig, at sikkerheden ikke skulle være i orden, blev manet i jorden. Ros til bandet for at de trodsede faren, og særlig til Kim Hansen, da der går forlydender om at det var første gang han skulle flyve over en så lang strækning, og så lige til Irak.

Koncerten lørdag aften med Kim Larsen Jam viste også, at soldaterne formår at slappe af og dyrke sammenholdet på de tidspunkter, der byder sig. Piger der gjorde sig ”klar” til koncerten med både hårklip og håndbajere, alkoholfri, deres forventninger til koncerten var et godt indslag. Ærgerligt for mekanikerne, som skulle arbejde, men vi håber på at de fik koncerten med om søndagen, for da spillede bandet jo også.

Bandet fik søndag en rundtur i det nordlige ansvarsområde af Bataljonens CIMIC deling (Civilt-Militært samarbejde). Var til te selskab hos en sheik, fik forevist kundskabens træ i Eden samt hilst på en masse civile irakere. Bandet må have fået en masse input, som de forhåbentlig vil viderebringe til Danmark. Det skal også i denne sammenhæng nævnes, at det omtalte humanitære projekt faktisk var et projekt som CIMIC delingen havde iværksat. Projektet er iværksat for at vise irakerne, at vi er i landet for at hjælpe dem, men også for at befolkningen bliver ved at tage godt imod de danske soldater.

CIMIC arbejde burde måske forklares nærmere. Det er varetagelsen af det civilt – militære samarbejde til støtte for bataljonens operationer. Sagt på en anden måde: At arbejde for at give irakerne den nødvendige håndsrækning for at komme i gang med demokratiseringen af deres eget land. Og ikke mindst skabe egenbeskyttelse for soldaternes arbejde.

Hygiejneofficeren på inspektion……Ta’ jer i agt.
Beretningen om renligheden i lejren manglede et indslag omkring beboelsescontainere, de bliver nemlig også kontrolleret, men den viste dog, at der ikke blev gået på kompromis med rengøringen, selv hygiejneofficeren måtte efter det endnu engang. Seerne efterlades med et indtryk, at lejren opfylder vanlig standard, som jo er et faktum.

Soldaternes utilfredshed med lønforhold og arbejdstiden er et tilbagevendende problem, men det er og bliver vilkårene. Beretningen skildrer dog, at det er på konstablerne og befalingsmændenes niveau, at utilfredsheden er mest udbredt. Dette menes ikke at være helt fair, da indtrykket hernedefra er at det er gældende for alle, også officererne. De fleste affinder sig med de gældende vilkår. Det er ikke udbredt alle der er ”timetællere” og forventer at få betaling for alle timer de er til rådighed. Risikotillægget kan jo altid diskuteres, at deltage i en mission er vel risikofyldt!

Der var indslag omkring vagttjenesten i lejren, dette hører helt klart til noget af det kedelige i en mission, men et job der er ligeså vigtigt som at køre patrulje eller deltage i CIMIC arbejde, genopbygningen af Irak eller andet. Vigtigt at udenforstående ved, at der er nogen, der holder vagt når soldaterne sover.
Bageren har indtil nu formået at have morgenmaden klar hver morgen, så helt uduelig kan han da ikke være, hvilket han selv gav udtryk for i indlægget om bageriet.

Indslaget omkring drabet på irakeren i Falluja, viste at soldaterne i den danske Bataljon også tager afstand fra den slags, og at de er professionelle soldater, der ved hvordan de skal forholde sig i en sådan situation, må vi håbe de aldrig kommer ud for det.