Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Bataljonen, afsnit VIII - Fortjent fokus på dansk indsats
Dagens interessante dagbogsberetning fra den danske bataljon i Irak på TV2 belyste mange aspekter omkring missionen. Fra den barske hverdag med vejbomber og stormangreb på Falluja til de mere menneskelige aspekter med kammeratskabet i den danske enhed og vilkår for de pårørende i Danmark.
11. november, 2004 - Kl. 01.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
De interessante dagsbogsberetninger fra virkeligheden hos de danske soldater i Irak har for længst fået status som ærlige og vedkommende TV-udsendelser, der er med til at nuancere det ofte noget ensidige mediebillede fra Irak. Således også afsnit 8.
Seerne fik indledningsvis vist et indtryk af bataljonens sikkerhedsmøder med de lokale irakiske myndigheder, der udtrykte deres store tilfredshed med den danske tilstedeværelse i området. En fælles irakisk-dansk patrulje blev aftalt. Da patruljen senere på ugen skulle gennemføres måtte den desværre udsættes, idet en irakisk major til danskernes store forbløffelse havde taget sig en fridag. Et godt eksempel på de friktioner, som vore soldater med tålmodighed skal kunne tackle i Irak.
En hård, men retfærdig bilinspektør var på besøg i Irak. Køretøjerne blev gennemgået og kontrolleret efter alle kunstens regler. Det gælder sikkerhed for personellet, der naturligvis også skal være i orden hos de udsendte styrker.
En major pakkede sine ting for at tage hjem til Danmark med opgave at orientere de pårørende ved et arrangement på Holstebro Kaserne. Majoren var spændt på, hvordan hans to små børn ville modtage ham i lufthavnen efter 3 måneders afsavn. Men det gik fornemt. Både børn og hustru gav far en varm velkomst med kys, knus og dannebrogsflag. I det hele taget er der grund til at kippe med flaget for de brave pårørende, der naturligvis lider et afsavn, mens deres far eller mor løser opgaven i Irak. ”Vi pårørende fortjener også en medalje”, som det lød fra en ægtefælle.
TV-holdet skal roses for at skildre de pårørendes afsavn på fortrinlig måde. Fra følelserne hos far i missionsområdet til følelserne hos dem, som venter derhjemme. Fornemt! I øvrigt var der klapsalve til majoren efter orienteringen af de pårørende herhjemme. Det anses tydeligvis for meget positivt, at forsvaret lægger så stor vægt på en god kontakt til og orientering af de pårørende.
Udsendelsen fik også belyst det gode kammeratskab i den danske lejr. En afløser ankom til Irak og fik en hjertelig velkomst af kammeraterne inden han skulle ud på sin første patrulje samme dags aften. Her var der bl.a. kontrol af irakiske biler sammen med irakiske politifolk. Sidstnævnte var angiveligt mest effektive når danskerne kiggede dem over skulderen.
Lørdag aften var der pigeaften i lejren, hvor der er 486 mænd og 17 kvinder. Kvinderne har et behov for ind imellem at hygge sig på rigtig pigemanér. Og det var en hyggelig fest med sang, kvindevitser og pigesnak, men mændene sørgede for maden og serveringen. Godt indslag.
Den barske situation i missionsområdet blev endnu engang understreget om søndagen, hvor en vejbombe detonerede tæt på lejren. En civil bil tilhørende et civilt sikkerhedsfirma var blevet ramt. En person blev dræbt på stedet, en anden døde senere af sine kvæstelser og en tredje blev lettere kvæstet. Danskerne gik straks i gang med at efterforske episoden, der vidner om, at bataljonen slet ikke er ude på nogen søndagsskoleudflugt. Der er tale om en risikofyldt og alvorlig opgave.
Mod udsendelsens afslutning havde bataljonen fået melding om det irakisk-amerikanske stormangreb på Falluja. Umiddelbart vurderede danskerne, at angrebet ikke ville få direkte betydning i deres område. Men situationen blev nøje fulgt.
Og endelig var der fodboldspil mellem de danske soldater og et hold bestående af marskarabere. En aktivitet, der spredte glæde og smil - og som givetvis er med til at opbygge den så vigtige gensidige tillid.
Sammenfattende var det endnu en fantastisk god og interessant TV-udsendelse, der satte fokus på hverdagen hos de danske soldater i Irak. Soldater, som hver dag yder en anerkendelsesværdig indsats for at opbygge stabilitet i et ustabilt område.
De interessante dagsbogsberetninger fra virkeligheden hos de danske soldater i Irak har for længst fået status som ærlige og vedkommende TV-udsendelser, der er med til at nuancere det ofte noget ensidige mediebillede fra Irak. Således også afsnit 8.
Seerne fik indledningsvis vist et indtryk af bataljonens sikkerhedsmøder med de lokale irakiske myndigheder, der udtrykte deres store tilfredshed med den danske tilstedeværelse i området. En fælles irakisk-dansk patrulje blev aftalt. Da patruljen senere på ugen skulle gennemføres måtte den desværre udsættes, idet en irakisk major til danskernes store forbløffelse havde taget sig en fridag. Et godt eksempel på de friktioner, som vore soldater med tålmodighed skal kunne tackle i Irak.
En hård, men retfærdig bilinspektør var på besøg i Irak. Køretøjerne blev gennemgået og kontrolleret efter alle kunstens regler. Det gælder sikkerhed for personellet, der naturligvis også skal være i orden hos de udsendte styrker.
En major pakkede sine ting for at tage hjem til Danmark med opgave at orientere de pårørende ved et arrangement på Holstebro Kaserne. Majoren var spændt på, hvordan hans to små børn ville modtage ham i lufthavnen efter 3 måneders afsavn. Men det gik fornemt. Både børn og hustru gav far en varm velkomst med kys, knus og dannebrogsflag. I det hele taget er der grund til at kippe med flaget for de brave pårørende, der naturligvis lider et afsavn, mens deres far eller mor løser opgaven i Irak. ”Vi pårørende fortjener også en medalje”, som det lød fra en ægtefælle.
TV-holdet skal roses for at skildre de pårørendes afsavn på fortrinlig måde. Fra følelserne hos far i missionsområdet til følelserne hos dem, som venter derhjemme. Fornemt! I øvrigt var der klapsalve til majoren efter orienteringen af de pårørende herhjemme. Det anses tydeligvis for meget positivt, at forsvaret lægger så stor vægt på en god kontakt til og orientering af de pårørende.
Udsendelsen fik også belyst det gode kammeratskab i den danske lejr. En afløser ankom til Irak og fik en hjertelig velkomst af kammeraterne inden han skulle ud på sin første patrulje samme dags aften. Her var der bl.a. kontrol af irakiske biler sammen med irakiske politifolk. Sidstnævnte var angiveligt mest effektive når danskerne kiggede dem over skulderen.
Lørdag aften var der pigeaften i lejren, hvor der er 486 mænd og 17 kvinder. Kvinderne har et behov for ind imellem at hygge sig på rigtig pigemanér. Og det var en hyggelig fest med sang, kvindevitser og pigesnak, men mændene sørgede for maden og serveringen. Godt indslag.
Den barske situation i missionsområdet blev endnu engang understreget om søndagen, hvor en vejbombe detonerede tæt på lejren. En civil bil tilhørende et civilt sikkerhedsfirma var blevet ramt. En person blev dræbt på stedet, en anden døde senere af sine kvæstelser og en tredje blev lettere kvæstet. Danskerne gik straks i gang med at efterforske episoden, der vidner om, at bataljonen slet ikke er ude på nogen søndagsskoleudflugt. Der er tale om en risikofyldt og alvorlig opgave.
Mod udsendelsens afslutning havde bataljonen fået melding om det irakisk-amerikanske stormangreb på Falluja. Umiddelbart vurderede danskerne, at angrebet ikke ville få direkte betydning i deres område. Men situationen blev nøje fulgt.
Og endelig var der fodboldspil mellem de danske soldater og et hold bestående af marskarabere. En aktivitet, der spredte glæde og smil - og som givetvis er med til at opbygge den så vigtige gensidige tillid.
Sammenfattende var det endnu en fantastisk god og interessant TV-udsendelse, der satte fokus på hverdagen hos de danske soldater i Irak. Soldater, som hver dag yder en anerkendelsesværdig indsats for at opbygge stabilitet i et ustabilt område.