[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Et spil, som truer sikkerhed og stabile forhold i området, hvis ikke soldaterne fra bataljonen indsamler ulovlige våben samt støtter og vejleder de nye irakiske myndigheder.
Atter onsdag. Og efterhånden et tidspunkt, hvor man sikrer sig, at der ikke er andre ting i kalenderen for ”Bataljonen” på TV2 skal ses. Man skal have indblik i ugen, der gik ved soldaterne i Irak. For en professionel er det en kærkommen lejlighed til at følge kollegernes strabadser, nederlag og sejre i en vanskelig mission.

For de mange ikke-sol-dater, som følger programmet, må det være godt at se, at danske soldaters indsats i Irak er umagen værd. Det daglige arbejde med at indsamle våben, bevogte vigtige olieledninger og monitere og støtte politiets arbejde er vigtige led i processen hen i mod et mere stabilt Irak.

Godt set
Er det rigtigt, at Forsvarschefen var på besøg i ugen, der gik, og at Den Danske Bataljon holdt en stor parade, fordi den for første gang var samlet i den nye lejr? Ja, det er det, men hvor er det godt, at folkene bag Bataljonen ikke vælger at sende så meget som et klip fra den officielle side af bataljonens dagligdag, men i stedet fokuserer på de opgaver, der løses, og de soldater der løser opgaverne.

Fædre
Selvfølgelig er soldater, som er fædre, bløde som smør lige som alle andre, når det gælder deres børn og familier. Kommer det bag på nogen? Ja tilsyneladende, for hvorfor ellers bruge så lang tid af den i forvejen alt for korte udsendelse på at vise klip fra fædrenes aftenmøde. Eller er det, der overrasker og fænger journalisten, at soldater overhovedet kan finde på at sætte sig ned i en rundkreds og snakke om følelser? Ja måske, og måske er det også det budskab, journalisten vil sende hjem til de danske hjem.

Har den senere tids omtale af begivenhederne ved styrkerne i Irak virkeligt ført til, at der har dannet sig et billede af danske soldater, som stikker så meget af fra virkeligheden, at det en ”nyhed”, at de kan samles og snakke om deres følelser og udvise bevidst social kompetent adfærd. Et det tilfældet, så stor tak til folkene bag Bataljonen for at skildre virkeligheden indgående også på dette punkt.

Eget tøj
Ikke nok med soldaterfædre er, lige som fædre er generelt, men soldaterne vil også gerne som andre gå i deres eget tøj en gang i mellem. Det er forståeligt. Hvem kan ikke føle trang til afslapning og frihed i den hverdag, der udspænder sig ved bataljonen. På typisk dansk vis tages sagen op i samarbejdsudvalget. Det er vel og mærke ikke kun på typisk dansk vis, men også på typisk vis for det danske forsvar. Også i vanskelige missioner, hvor hverdagen langt fra ligner hverdagen i de hjemlige garnisoner, fungerer samarbejdssystemet blandt andet med faste månedlige møder mellem talsmændene og chefen.

Han holder på sin ledelsesret i sagen om brug af eget tøj og lader ikke soldaterne få medbestemmelser på dette punkt. Hans argument herfor synes såvel indlysende som omsorgsfuldt. Han kan som ansvarlig chef ikke tillade, at soldaternes sanser slappes for meget af i den nuværende situation. I sidste uge måtte alle i beskyttelsesbunker med øjeblikkeligt varsel. Soldaterne kan med rette argumentere for, at de vil være mere skarpe, når det kræves, hvis de ind i mellem fik lejlighed til at koble af. Det bliver spændende at følge sagens udvikling. Skulle chefen ændre menig og tillade brug af eget tøj i fritimerne, ville det formentlig være fordi, at de daglige trusler i området mod soldaterne var aftaget eller ændret.

En fejltagelse
Hvordan kan en Irakisk efterretningsofficer tage fejl af to landsbyer? Sådanne fejl kan koste dyrt. Var det sket for en dansk officer, var han eller hun garanteret blevet sat fra bestillingen. Men noget kunne jo også tyde på, at det ikke var manglende evner, men snarere manglende vilje, som førte til, at bataljonen blev ledt på vildspor. Det viser med tydelighed den vanskelige opgave, Den danske Bataljon står overfor i samarbejdet med de nye irakiske myndigheder. Det var dog ikke en total blindgyde. Mange våben blev indsamlet, og dermed blev Irak et lidt mere sikkert sted at opholde sig både for soldaterne fra bataljonen og for den irakiske befolkning.

Lokalkendskab
Bataljonen kæmper på alle fronter. Dog kan en visit hos en indflydelses rig sheik på tv- skærmen mere ligne en udfordring for maveregionen end en helhjertet indsats mod spillet om magten og pengene, når mandesnak og vittigheder om kvinder udveksles over bordets glæder. Men Den Danske Bataljon har et meget godt ry for at stå sig godt med lokalbefolkningen. Et godt lokalkendskab og bekendtskab med ledende sheiker kan vise sig at være en meget god investering, når konflikter skal løses og vigtige forhandlinger føres.

God mad
Ingen kan undre sig over, at man kan blive træt af feltrationer og glæde sig til at få mad fra et rigtigt køkken og ikke fra en papkasse i lommeformat. Så forhåbentlig løser de iværksatte og tilsyneladende meget tiltrængte forbedringer af køkkenet i delingslejren i Al Faw det problem.

Bataljonen har nu i nogle uger løst både den operative opgave og flytningen til den nye hovedlejr, Camp Danevang, og bataljonen synes nu at være godt på plads i den nye lejr.