[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
I dagligstuen i Danmark kan de danske soldaters kamp mod de kriminelle I Irak synes som en ligegyldig kamp, når udbyttet af indsatsen er en nedkæmpet vandbøffel. Det kan til og med virke som om, de danske soldaters tilstedeværelse og indsats nærmer sig chikane mod den lokale befolkning, når deres husdyr skydes ned, og når en lokal borgmester hellere vil have civile hjælpearbejdere frem for soldater i området.
Åben og ærlig skildring
Bataljonen IV sætter danske soldaters nuværende tilstedeværelse i Irak i perspektiv ved en åben skildring af Den Danske Bataljons opgaveløsning og det udtrykte irakiske lokalpolitiske ønske om færre soldater og flere civile hjælpearbejdere.
Både journalisterne fra TV2 og de medvirkende fra Den Danske Bataljon fortjener ros for den åbne og ærlige skildring, som stiller spørgsmål, men som også giver mulighed for at tage stilling på et sagligt grundlag.
De kriminelles mål
De kriminelle er de klaner og personer, som fortsat forsøger at opnå gevinst ved kidnapninger, og de personer som måske udnytter og klynger sig til den magt, de indtil nu har opnået i et sikkerhedsmæssigt ustabilt Irak. Er det så en sag for danske soldater og begrundelse for deres forsatte tilstedeværelse? Efter at have set det denne uges afsnit af ”Bataljonen” er svaret ja af tre årsager.
Vedholdende indsats
De danske soldaters indsats viser sig atter at være såvel professionel som vedholdende. Opgaverne skal løses, også selvom det betyder, at det lokale overhoved mister anseelse, når han tages i at være i besiddelse af ulovlige våben. Våbeneftersøgningen fandt sted i den landsby, som i sidste uge gik ram forbi, efter en fejl begået af en irakisk efterretningsofficer. Derfor var udbyttet af beslaglagte våben sandsynligvis også kun symbolsk, men det var selve eftersøgningen ikke. Den viste, at Den Danske Bataljon ikke lader stå til, men vedholdende sætter ind, hvor der er mistanke.
Vaklende sikkerhed
Dette afsnit af bataljonen viser også med tydelighed behovet for, at danske soldater stadig støtter det irakiske politi i at stå for sikkerheden i området. Når trusler på livet er en del af hverdagen for det lokale politi, er soldaternes tilstedeværelse forsat nødvendig. Spørg blot den lokale politimester, om han ønsker støtte eller ej.
Gensidig tillid
De danske soldater forsøger i alle henseender at gøres sig undværlige ved fortsat på alle niveauer at uddanne det lokale politi til selv at løse opgaverne og medvirke til øget sikkerhed i området. Der kunne slås hårdt ned på stenkastende lokale unge, men med risiko for eskalering af problemet. I stedet søges der opbygget gensidig tillid og dermed også accept af håndhævere af lov og orden.
På alle måder synes Den Danske Bataljon at yde en målrettet indsats for at skabe tillid og tryghed og skubbe de lokale myndigheder foran og derved gøre sig selv arbejdsløse som dansk styrke i Irak.
Fortsat tilstedeværelse
På dette grundlag synes indsatsen rigtig. Helge Adam Møller har ret, når han skal forklare den fortsatte danske tilstedeværelse i Irak. Sikkerheden er endnu ikke god nok. Hertil kommer, at soldaterne fra Den Danske Bataljon gør en forskel såvel ved den daglige indsats som ved tilgangen til opgaverne, som på alle niveauer er præget af en høj grad af diplomati og indlevelsesevne i den irakiske kultur. Den måde at løse opgaven på trækker i hvert fald ikke tilstedeværelsen af de danske styrker i langdrag, om end indsatsen kan se ud til at skulle vare noget endnu. Det er op til irakerne i det danske område at vise, at de måske som de første i Irak på sigt selv kan klare hverdagen og sikkerheden uden tilstedeværelse af internationale styrker.