Bataljonen X: Bataljonen - Rør

I det sidste afsnit kom vi langt omkring. En ellers fredelig tur med en patrulje bliver pludselig afbrudt af skyderi. Det viser sig, at det er irakere, der er i indbyrdes strid, så de danske soldater bliver ikke involveret. Men det var et godt eksempel på, at soldaterne hele tiden skal være klar til at gå i aktion. Som det senere blev sagt af en soldat på en søndag, der ellers var fridag: ”Vi har aldrig fri. Vi skal altid være klar!”

Der var også skydninger og håndgranatkast sammen med engelske enheder, og det blev oplevet meget positivt af soldaterne – nemlig som et afbræk fra de mere rutineprægede aktiviteter. Og soldaterne fik mere end hjælp af de lokale irakere, der var meget ivrige for at samle de afskudte patronhylstre op, fordi messingen kan sælges.

Det var på mange måder imponerende at stifte bekendtskab med kokken, der i alt havde været ude i 11 missioner. Han kan lave mad, så alle er begejstrede, men for ham er dagligdagen triviel. Det samme dag efter dag. Så for ham var det spændende at møde mennesker og opleve, hvor forskellige de kan være.

Vi så også eksempler på nødhjælp i uniform. Der blev givet udenlandske penge til et lokalt vandværk og også til et hospitalsprojekt med små klinikker i byen Al Qurnah. ”Det hjælper,” sagde borgmesteren, ”og det bliver bedre for her dag.” Til indvielsen blev der afholdt en reception med mad og drikke, og der var til lejligheden slagtet et lam. Som tak for bidraget til projektet fik den danske officer lammets hjerte og lever med hjem – og det var bestemt meget venligt ment.

Søndag i Camp Danevang er for de fleste en fridag med sen brunch og lejlighed til at få ryddet op og komme lidt til kræfter. Der er ikke meget andet at lave, så en soldat gav udtryk for, at det var ligesom at være i et åbent fængsel.

Til sidst var der overrækkelse af medaljer. Et synligt bevis på at danske soldaters tilstedeværelse er nødvendig og værdsat. ”I gør en forskel,” som det blev sagt af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou.

Serien er slut. Det har været fremragende TV om en dagligdag, som er meget forskellig fra forholdene i Danmark. Det er ikke alle pårørende, der har set netop den person, de kender, men de har i hvert fald fået et levende indtryk af, hvordan livet i et missionsområde former sig, så der er skabt grundlag for en langt bedre information til alle pårørende og også mulighed for en god dialog. Ikke blot mellem soldaterne og deres pårørende, men også ude i det øvrige samfund.

Tak til alle de medvirkende og til TV2-holdet.