[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Muhammed Abdel Aziz, den assisterende lærer fra fakultet for litteratur som modtog bøgerne, var meget glad. Universitetet har kun få bøger, så hans kollegaer er meget spændte på at se bøgerne, når han kommer tilbage. Bøgerne vil hjælpe de studerende igennem studiet. Før krigene var Basrah University et af de mest anerkendte i mellemøsten, men krigene har betydet at de har mistet utroligt mange af deres bøger. De er gået tabt under kampe, plyndringer og som følge af regimets modstand mod oplysning. ”Det var meget slemt efter krigen, men nu går det skridt for skridt fremad”, siger Muhammed.

De mere end 1000 bøger vil indgå i universitetets bibliotek, så flest mulige studerende kan få glæde af dem. Universitetet i Basrah vil endvidere tage kontakt til universitetet i Mosul, som også vil modtage nogle af bøgerne. Tolken Mahmoud vil sammen med nogle venner sørge for den videre transport til Mosul.



Soldater hjælper med at læsse bilen med bøger.




Major Ellegaard fra CIMIC-delingen overdrager bøgerne til Muhammed fra Basrah University i den blå skjorte. Mahmoud til venstre er tolk og har været danskernes forbindelse til universitetet i Basrah.

Delingsføreren for CIMIC-delingen, major B. Ellegaard siger: ”Det er en rar fornemmelse, når vi ved at folk på Aarhus Universitet har tænkt på de studerende her i Irak, og at vi så kan hjælpe med at få bøgerne ud til dem som har brug for dem.” Det er ikke kun fagbøger, men også romaner som er i de mange kasser.