Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Brug af uautoriserede magtmidler undersøges
En af Forsvarets auditører har indledt en undersøgelse af danske soldaters påståede brug af uautoriserede magtmidler.
18. maj, 2004 - Kl. 02.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Auditør Benny Holm Frandsen oplyser i dag, at han har indledt en undersøgelse af, hvorfor soldaterne i Irak har udrustet sig med uautoriserede, hvilket vil sige hjemmelavede eller improviserede magtmidler. Det skal understreges, at der ikke er tale om en strafferetslig efterforskning.
Generelt har de danske soldater et godt ry i missionsområderne. Det skyldes, at de optræder korrekt og ikke bruger mere magt end krævet. Danske soldater har ikke tradition for at bruge våben til at løse konflikter med, men at søge løsningen ad anden vej.
Hver soldat har et ”soldatens kort”, som beskriver hvad han må. Hovedessensen i dette er: ”Brug kun den nødvendige magt”. Der er ingen grund til at gå direkte til brug af våben, hvis det kan klares med skub og stød.
Soldaterne modtager praktisk uddannelse i reglerne for magtanvendelse inden udsendelse; herunder også såkaldt pacificering af urolige elementer uden brug af våben. De sættes derfor i stand til at anvende en vifte af magtmidler afpasset situationen.
Lokalt, kulturelt og traditionelt er det i Irak ofte oplevet mere legitimt at anvende fysisk magt under interne uoverensstemmelser og uroligheder. Eksempelvis opfattes det i visse situationer krænkende at lægge hånden på en kvindes arm for at føre hende ind i en kø foran et udleveringssted.
Auditør Benny Holm Frandsen oplyser i dag, at han har indledt en undersøgelse af, hvorfor soldaterne i Irak har udrustet sig med uautoriserede, hvilket vil sige hjemmelavede eller improviserede magtmidler. Det skal understreges, at der ikke er tale om en strafferetslig efterforskning.
Generelt har de danske soldater et godt ry i missionsområderne. Det skyldes, at de optræder korrekt og ikke bruger mere magt end krævet. Danske soldater har ikke tradition for at bruge våben til at løse konflikter med, men at søge løsningen ad anden vej.
Hver soldat har et ”soldatens kort”, som beskriver hvad han må. Hovedessensen i dette er: ”Brug kun den nødvendige magt”. Der er ingen grund til at gå direkte til brug af våben, hvis det kan klares med skub og stød.
Soldaterne modtager praktisk uddannelse i reglerne for magtanvendelse inden udsendelse; herunder også såkaldt pacificering af urolige elementer uden brug af våben. De sættes derfor i stand til at anvende en vifte af magtmidler afpasset situationen.
Lokalt, kulturelt og traditionelt er det i Irak ofte oplevet mere legitimt at anvende fysisk magt under interne uoverensstemmelser og uroligheder. Eksempelvis opfattes det i visse situationer krænkende at lægge hånden på en kvindes arm for at føre hende ind i en kø foran et udleveringssted.