[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Et ukendt antal raketter blev affyret mod lejren, og en af raketterne landede inden for lejrafspærringen, mens en anden raket angiveligt slog ned uden for.

Straks efter det første nedslag blev alle mand beordret i bunkerne og hurtigt talt op.
Samtidig blev der sendt en patrulje af sted for at afsøge området om Camp Eden i håbet om at finde det sted, hvorfra raketterne var blevet affyret. Indtil videre har denne afsøgning ikke båret frugt.

Angrebet kommer efter en særdeles rolig periode i det danske område.
Der kan ikke oplyses yderligere i øjeblikket og HOK vender tilbage med informationer, når området er blevet afsøgt i dagslys.



Camp Eden Juni 2004
Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen, FOV

Raketangreb på Camp Eden - opfølgning
20-07-2004 | 12:58 | Irak