Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Dagbog for uge 03 ved DANBN i Kosovo - KFOR
Den tredje uge af 2004 har her i Kosovo været både meget normal og meget speciel på samme tid.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Den tredje uge af 2004 har her i Kosovo været både meget normal og meget speciel på samme tid.
Først og fremmest har vejret været helt normalt for Kosovo, nemlig omskifteligt og uforudsigeligt, men egentligt ganske rart. Det er i løbet af ugen skiftet fra sne og frost, over regn og tåge til nærmest forårsagtigt lunt solskinsvejr sidst på ugen.
Ugen har været normal, idet vi som så mange andre uger har gennemført en vellykket search-operation for at finde ulovlige våben. Operationen løb over to dage – torsdag og fredag, med forberedelser og rekognoscering onsdag.
Militærpolitiet er altid med, når der er search.
Med os havde vi denne gang et norsk kompagni, der var særdeles glad for at være med hos den danske bataljon. De har gennemført mange search-operationer med andre bataljoner, men uden rigtig at have heldet med sig.
Efter to dages minutiøs, tålmodig gennemsøgning af terrænet rundt om landsbyer i bataljonens ansvarsområde havde vi konfiskeret et stort antal rifler, maskingeværer, pistoler, håndgranater og betydelige mængder ammunition.
Tilfredse soldater har fundet endnu et våben.
Især er det en stor tilfredsstillelse at fjerne håndgranater, der ofte ligger, hvor børn nemt kan finde dem. Alt i alt har vi også denne gang fundet våben nok til at udruste en komplet militær enhed. Vi har nu endeligt cementeret vor position som den bataljon, der i særklasse er bedst til at finde våben i Kosovo.
En væsentlig forklaring på dette er vore soldaters evne til at arbejde selvstændigt og stille spørgsmålet: ”hvor ville jeg selv gemme et våben, hvis jeg ville være sikker på hurtigt at kunne finde det igen?”.
Denne skudklare riffel var gemt i bygningen.
Soldaterne strutter af berettiget selvtillid, og det er efterhånden en ren fornøjelse at observere den hurtighed og sikkerhed, hvormed bataljonens stab og enheder kan planlægge og gennemføre disse operationer. Set med disse briller er det afgjort synd og skam, at det snart er slut med Den Danske Bataljon, hold 9.
Ugen har været speciel i forhold til de foregående uger, fordi forberedelserne til overdragelsen til hold 10 begynder at fylde mere og mere i vort arbejdsprogram. Der vedligeholdes og optælles materiel overalt i lejren, og der udarbejdes detaljerede programmer, der skal sikre, at vore efterfølgere får den bedst mulige start.
Det gør vi både for deres skyld, men også til dels for vores egen skyld, da ingen hernede ønsker, at vore gode resultater skal tabes på gulvet på grund af en mangelfuld overdragelse.
Hvis man i Camp Olaf Rye for tiden spørger ”hvornår”, så får man prompte et svar – ”om 21 dage” eller ”om 30 dage”. Ja - nogle kan ligefrem sige det på timer og minutter. Det prompte svar er naturligvis rettet mod hjemrotationen. Den hurtige replik om tidspunktet for hjemrejsen til Danmark er langt fra et udtryk for, at man er ked af at være her.
Stemningen er stadig udpræget positiv, og der arbejdes hektisk, men det er naturligt at begynde at se frem mod det liv, der skal genoptages i Danmark. Der skrives personelbedømmelser, og der søges arbejde og uddannelsespladser på samlebånd.
Der ses med længsel frem til en tid, hvor man har bedre muligheder for at være alene, end i en container på 12 kvadratmeter med to andre soldater.
Der kan vel også så småt spores en vis betænkelighed over, at et halvt år med fuldstændig fokus på arbejdet er slut om kort tid. Snart melder sig et liv med mere personlig frihed, men også et liv med indkøb, madlavning og tøjvask.
På trods af operationer og rotationsforberedelser var der også plads til, at et mindre hold fra bataljonen fredag kunne drage på ”R and R” (Rest and Recuperation) til et skiområde i Bulgarien. I skrivende stund er holdet ikke kommet hjem endnu, men turen lød lovende, og vi håber, at de kommer hjem med friske kræfter og - ikke mindst - uden brækkede lemmer.
Denne 3. sidste søndag før hold 10 begynder at ankomme, var usædvanligt stille i lejren. Folk slappede af efter de lange, hårde dage under operationen og nød den overdådige brunch, inden dagens småopgaver skulle løses. Ca. 50 soldater fra bataljonen havde dog valgt at stå op kl. 0430 for at køre til Skopje i Makedonien og deltage i en ca. 23 kilometer lang march, som det nationale støttelement havde arrangeret. Marchen gik godt, og soldaterne vendte tilbage med et tilfreds smil på læben.
Efter en lang march har man fortjent en flaske frisk vand.
Den tredje uge af 2004 har her i Kosovo været både meget normal og meget speciel på samme tid.
Først og fremmest har vejret været helt normalt for Kosovo, nemlig omskifteligt og uforudsigeligt, men egentligt ganske rart. Det er i løbet af ugen skiftet fra sne og frost, over regn og tåge til nærmest forårsagtigt lunt solskinsvejr sidst på ugen.
Ugen har været normal, idet vi som så mange andre uger har gennemført en vellykket search-operation for at finde ulovlige våben. Operationen løb over to dage – torsdag og fredag, med forberedelser og rekognoscering onsdag.
Militærpolitiet er altid med, når der er search.
Med os havde vi denne gang et norsk kompagni, der var særdeles glad for at være med hos den danske bataljon. De har gennemført mange search-operationer med andre bataljoner, men uden rigtig at have heldet med sig.
Efter to dages minutiøs, tålmodig gennemsøgning af terrænet rundt om landsbyer i bataljonens ansvarsområde havde vi konfiskeret et stort antal rifler, maskingeværer, pistoler, håndgranater og betydelige mængder ammunition.
Tilfredse soldater har fundet endnu et våben.
Især er det en stor tilfredsstillelse at fjerne håndgranater, der ofte ligger, hvor børn nemt kan finde dem. Alt i alt har vi også denne gang fundet våben nok til at udruste en komplet militær enhed. Vi har nu endeligt cementeret vor position som den bataljon, der i særklasse er bedst til at finde våben i Kosovo.
En væsentlig forklaring på dette er vore soldaters evne til at arbejde selvstændigt og stille spørgsmålet: ”hvor ville jeg selv gemme et våben, hvis jeg ville være sikker på hurtigt at kunne finde det igen?”.
Denne skudklare riffel var gemt i bygningen.
Soldaterne strutter af berettiget selvtillid, og det er efterhånden en ren fornøjelse at observere den hurtighed og sikkerhed, hvormed bataljonens stab og enheder kan planlægge og gennemføre disse operationer. Set med disse briller er det afgjort synd og skam, at det snart er slut med Den Danske Bataljon, hold 9.
Ugen har været speciel i forhold til de foregående uger, fordi forberedelserne til overdragelsen til hold 10 begynder at fylde mere og mere i vort arbejdsprogram. Der vedligeholdes og optælles materiel overalt i lejren, og der udarbejdes detaljerede programmer, der skal sikre, at vore efterfølgere får den bedst mulige start.
Det gør vi både for deres skyld, men også til dels for vores egen skyld, da ingen hernede ønsker, at vore gode resultater skal tabes på gulvet på grund af en mangelfuld overdragelse.
Hvis man i Camp Olaf Rye for tiden spørger ”hvornår”, så får man prompte et svar – ”om 21 dage” eller ”om 30 dage”. Ja - nogle kan ligefrem sige det på timer og minutter. Det prompte svar er naturligvis rettet mod hjemrotationen. Den hurtige replik om tidspunktet for hjemrejsen til Danmark er langt fra et udtryk for, at man er ked af at være her.
Stemningen er stadig udpræget positiv, og der arbejdes hektisk, men det er naturligt at begynde at se frem mod det liv, der skal genoptages i Danmark. Der skrives personelbedømmelser, og der søges arbejde og uddannelsespladser på samlebånd.
Der ses med længsel frem til en tid, hvor man har bedre muligheder for at være alene, end i en container på 12 kvadratmeter med to andre soldater.
Der kan vel også så småt spores en vis betænkelighed over, at et halvt år med fuldstændig fokus på arbejdet er slut om kort tid. Snart melder sig et liv med mere personlig frihed, men også et liv med indkøb, madlavning og tøjvask.
På trods af operationer og rotationsforberedelser var der også plads til, at et mindre hold fra bataljonen fredag kunne drage på ”R and R” (Rest and Recuperation) til et skiområde i Bulgarien. I skrivende stund er holdet ikke kommet hjem endnu, men turen lød lovende, og vi håber, at de kommer hjem med friske kræfter og - ikke mindst - uden brækkede lemmer.
Denne 3. sidste søndag før hold 10 begynder at ankomme, var usædvanligt stille i lejren. Folk slappede af efter de lange, hårde dage under operationen og nød den overdådige brunch, inden dagens småopgaver skulle løses. Ca. 50 soldater fra bataljonen havde dog valgt at stå op kl. 0430 for at køre til Skopje i Makedonien og deltage i en ca. 23 kilometer lang march, som det nationale støttelement havde arrangeret. Marchen gik godt, og soldaterne vendte tilbage med et tilfreds smil på læben.
Efter en lang march har man fortjent en flaske frisk vand.