Dagbog for uge 06 ved DANBN i Kosovo - KFOR

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Vi har savnet Jer, og selvom det er rart at være hjem-me på ”leave”, så er det jo noget helt andet at komme ”rigtig hjem”. På torsdag hhv. lørdag vender de sidste hjem, og så starter et nyt kapitel, hvor vi nok lige skal bruge et par dage på at ”stille skarpt” på tilværelsen hjemme.

Men rundt omkring i lejren kan man godt mærke den der underlige følelse, der naturligt kommer, når man skal sige farvel til det job og den hverdag, der har præget én i seks måneder. Det kan være svært at slippe kammeraterne, omgivelserne og de fælles oplevelser. Mange tænker, at ”hvis vi bare havde haft et par måneder mere, så kunne vi have nået endnu mere og hermed udnyttet de resultater, vi selv har været med til at skabe”.



De stolte vindere af fodboldturneringen.

Tilbage til ugen der er gået. Mandag morgen ved paraden blev vinderne af vores fodboldturnering kaldt frem og fik overrakt deres velfortjente præmier. Vi skylder en stor tak til arrangørerne og alle deltagere samt tilskuere, der bakkede op om turneringen. Bataljonschefen opfordrede ved paraden alle til at fortsætte den professionelle indsats til sidste dag.

Selv om man uundgåeligt har mange tanker rettet mod turen hjem og alle de dejlige ting, der venter hjemme, så skal jobbet gø-res ordentligt færdigt, herunder skal der især lægges en ekstra indsats i at forberede overdragel-sen.

Rotationen har selvfølgelig været det altdominerende emne i den forgangne uge. Der har været en masse administrativt og en række praktiske opgaver, som skulle gøres. Men samtidig har de daglige opgaver i terrænet jo fortsat skulle løses. Det er lidt af et puslespil at få alle disse ting til at gå op i en højere enhed, og vi har forsøgt og prioritere rotationsforberedelserne, herunder speci-elt optælling og kontrol af materiel, så højt som overhovedet muligt.



Nøglepersonel fra hold 9 venter spændt opå deres afløsere.

Vi har gjort alt, hvad der står i vores magt for at forberede overdragelsen for dermed at give vores afløsere en god og gnidningsfri start. Det skylder man sin afløser, og vi kan stadig godt huske, hvordan vi selv havde det, da vi startede for seks måneder siden! Vi fra hold 9 er i løbet af ugen flyttet ud af vores ”gode, gamle beboelsescontainer”, og mange har haft midlertidig logi i gymnastiksalen, hvor der er opstillet ca. 160 feltsenge. På den måde kan det arrangeres, at det nye hold ved ankomst flytter direkte ind det sted, hvor de skal bo de næste 6 måneder, hvilket giver en god og tryg start.



Chefer og fører fra hold 10 er netop ankommet til Camp Olaf Rye.

Meget tidlig torsdag morgen sendte vi det første hold mod Danmark. Der er en helt speciel og ubeskrivelig stemning, lige før bussen kører. Der er bl.a. en tradition for, at man spiller John Den-vers ”Leaving on a jet plane” på lejrens højtaleranlæg, inden holdet sendes af sted. En anden tradition er, at militærpolitiet kører deres biler frem og tænder blink og udrykning mv. for at sige pænt farvel til de kolleger, der tager hjem.

Sidst på eftermiddagen ankom så de første ca. 55 personer fra hold 10 til lejren. De havde taget det allerbedste vejr med til os - faktisk var det hele da-gen solskin med temperaturer op til omkring 17 grader i skyggen. Det nye hold omfattede hovedsageligt de soldater, der skulle være med til at tælle op og få overdraget materiellet, og allerede torsdag aften gik de i gang med opgaverne.

Lørdag morgen sendte vi så næste hold af vores soldater af sted nordpå. Det gik planmæssigt, og kl. 1630 ankom chefer og førere fra hold 10 til Camp Olaf Rye. Glade og fulde af gå-på-mod har de kastet sig ud i overdragelsen med stor entusiasme. Det er meget, der skal nås, inden de selv får kommandoen og dermed ansvaret den 14. februar.

I ugens løb har der selvfølgelig været holdt en masse forskellige arrangementer og samlinger, hvor man kunne sige ordentligt farvel og tak for denne gang. Mange ting er nu blevet gennemført for sidste gang. Et godt eksempel er, at ”morgenløberne” ville slutte af med manér. Det skete ved, at de løb den rute, der anvendes til DANCON-marchen.

Det er 25 kilometer med ganske betyde-lige stigninger undervejs og en afsluttende udfordring med at passere broen over Ibar, som p.t. er oversvømmet pga. det meget smeltevand. Alle kom sikkert i mål og var naturligvis stolte over at have gennemført den meget krævende tur.



Trætte men stolte og glade efter 25 km løbetur i bjergrigt terræn.

Der skal lyde en varm tak til alle Jer derhjemme for den indsats, I har ydet på hjemmefronten og ikke mindst for de mange og gode hilsner, emails, SMS’er, breve og pakker, I har sendt til os. Det varmer og har været med til at gøre hverdagen lettere for os.

Vi takker af med mindet om en travl, spændende og udfordrende tid i Kosovo. Vi havde en ambition om at ”starte i højt tempo, øge undervejs og slutte med en spurt”. Det viste sig faktisk, at vi startede i meget højt tempo, og det har holdt sig med vekslende intensitet alle 6 måneder. Vi er lykkelige for, at der ikke har været alvorlige ulykker, på nær den litauiske soldater, der kom til skade med sin hånd i august.

Vi vil slutte af med at ønske vores afløsere fra hold 10 al mulig held og lykke i missionen. Vi vil tænke på Jer og håber, at vi har gjort alt for, at I kan komme hurtigt i gang og drage nytte af de resultater og erfaringer, vi har høstet. Fra alle på hold 9 ønskes I ”fair winds and following seas”.