[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ugens vigtigste besøg var besøget af den estiske forsvarschef, viceadmiral Tarmo Kouts, som besøgte bataljonen fra den 3. til den 5. juni. Admiralen var ledsaget af en pressedelegation fra Estland. Hovedformålet med admiralens besøg var naturligvis at besøge de estiske soldater, men han nåede også ”office call” med DCOMKFOR, den franske general Yves de Kermabon samt den nye franske brigadechef, general Marc Bertucchi. Admiral Kouts forlod Kosovo med indtrykket af en vel fungerende estisk enhed, som er godt samarbejdet med de øvrige enheder og integreret i bataljonen.



Estisk FC inspicerer Guard of Honour

I forbindelse med forberedelserne til opgaven som KFOR Reserve Task Force sammen med et belgisk kompagni har der fra torsdag til lørdag været gennemført en øvelse og operation ODIN, hvor den danske spejdereskadron, panserværnsraketdelingen samt bataljonens kommandosta-tion og fremskudt forsyningsområde sammen med det belgiske kompagni først gennemførte en øvelse i overvågning med henblik på at konstatere ulovlig virksomhed, herunder smugling.

Her-efter skulle de fange og tilbageholde smuglerne. Lørdag gennemførte enhederne en reel ”search” operation, hvorunder der blev fundet 1.152 flasker vodka, 6 geværer samt en del am-munition og militær udrustning. Det hele foregik i dels den belgiske bataljons og dels i DANBN område. Såvel øvelse som operation blev gennemført med stor succes, og enhederne kan nu meldes klar som KFOR reserve.

Operativt set har ugen været rigtig god. Ud over fundene fra operation ODIN fandt ”pansermot”-kompagniet fredag 150.000 cigaretter under en såkaldt spot check, så DANBN står p.t. i høj kurs i brigaden. Fredag blev der endvidere åbnet for et nyt regelsæt vedrørende ”freedom of move-ment” på den såkaldte Axe Bleuet, hvor der er de mange skiftevis albanske og serbiske enkla-ver. Reglerne omfatter en udvidet freedom of movement sammenlignet med tidligere.

Der har derfor været forventet reaktioner henover weekenden. Imidlertid har situationen indtil nu været rolig. Lad os håbe, at den fortsætter med det!
Ugen bød også på to besøg af regimentschefer, nemlig chefen for Trænregimentet, oberst Flemming Larsen, og chefen for Ingeniørregimentet, oberst Per Winther, som besøgte bataljo-nen for sidste gang inden pension. Han var derfor meget glad for at besøge DANBN vejprojekt i samarbejde med Lutheran World Federation, herunder ophold i ingeniørdetachementets feltlejr.

Ugen har også været præget af forberedelserne til ny operationsorder, som træder i kraft 10. juni, og som tager højde organisationen af bataljonen på næste hold.
Endelig har bataljonen gennemført pinsegudstjeneste på Sokolica klosteret. Der er en særlig atmosfære på klosteret, hvilket naturligt gør stedet vel egnet til gudstjenesten.