Dagbog for uge 36 ved DANBN i Kosovo

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er svært at vurdere, hvornår man kan kalde sig for rutineret men at dømme efter resultaterne i de gennemførte beredskabsøvelser samt den almindelige løsning af dagligdagens opgaver, så er vi godt kørende.
Om vi efterhånden kan kalde os for gamle rotter i faget skal være usagt. At vi er nogle kloge og dygtige lejrrotter hersker der imidlertid ingen tvivl om.

Ingen fare for sne på julemaden
I den forgangne uge har forbedringerne af lejrens køkkenfaciliteter for alvor taget fart. Arbejdet har indebåret støbning af nyt fundament og i denne her uge er der så blevet lagt nyt tag, så man med rette kan sige, at køkkenet er blevet renoveret fra top til tå. Der har derfor været en livlig aktivitet hvor cementblandere og boremaskinerne har snurret livligt.
Med færdiggørelse af projektet står vi godt rustet til at klare efterårs- og vintervejret uden at skulle frygte for at skulle undvære føden.

Sådan et projekt tiltrækker unægtelig nogen opmærksomhed iblandt soldaterne i lejren. Om dette skyldes en generel glæde ved at se, at lejren bliver forbedret yderligere, er svært at vurdere. Måske skyldes det i højere grad erkendelsen af, at jo bedre vilkår kokkene og køkkenpersonalet har, jo bedre mad kan de servere for os soldater. Om ikke andet kan vi gå vinteren i møde uden at skulle frygte sne på kartoflerne.

Danskere til tops i Kosovo
Tirsdag morgen, faktisk så tidligt at man med rette kunne kalde det natten til tirsdag, begyndte cafeteriet at bespise de 16 mand, der havde meldt sig til det franske motionsløb ”TRIAL DE PLANA”. Det er nok lidt af en tilsnigelse og falsk varebetegnelse at kalde det for et motionsløb, idet dette signalerer en grad af magelighed og væsentlig mildere grad af anstrengelse, end tilfældet var. Der var mulighed for at deltage i en af de tre discipliner, 27 km løb, 18 km løb eller 27 km mountainbike cykling. Af de 16 tilmeldte fra bataljonen, var der 8, der løb 27 km, 5 cyklede og 3 valgte at løbe de 18 km.

Alle ruter var anlagt i meget bakket terræn, så ruterne i perioder tangerede egentlig bjergbestigning.
Starten gik klokken 7 for "cyklisterne" og strabadserne kunne begynde. De første 5 km var rimelige tilforladelige, men så begyndte det at gå opad. Til sidst gik det så meget opad at det var umuligt at cykle. Dette blev ikke gjort nemmere af, at stierne var ganske smalle samt at regnskyl havde lavet dybe fuger i stierne.

Som kronen på værket kunne man tilføje en god dosis løse sten, HERLIGT. På dele af ruten gik cyklerne derfor hen og blev unødig ekstra bagage i stedet for et transportmiddel. Løbere døjede ikke i sammen grad med belægningen, hvilket gjorde, at nogle af løberne, der ellers var startet et kvarter efter cykelrytterne, hurtigt fik hentet de bageste af cykelrytterne.

Dagen blev en god dag for løberne. Halvvejs i løbet lå OKS-1 Finn Christensen på 2. pladsen, men han og den førende løber løb desværre galt på sidste halvdel af ruten. For god orden skyld skal det nævnes, at ruten var dårligt markeret og der var flere andre, der løb forkert. Dette ændrer ikke på, at det var meget ærgerligt.

Da de fleste deltagere var kommet i mål, blev det annonceret at der var tre danskere, der skulle på sejrspodiet. Det viste sig at kategorien "bedste ikke- franske løber" havde danskere på henholdsvis 1. 2. og 3. pladsen. 1. pladsen gik til OKS-1 Michael Jensen i tiden 2t 17m 40s. På de følgende pladser kom OKS Jonas Ejlertsen og Johnny Ramsing. Den samlede vinder løb i tiden 2t 4m 48s for de 27 km.

Danske soldater hjælper Trepca værket
Fredag rykkede bataljonens CIMIC sektion samt transportdeling ud for at hjælpe Trepca værket med transport af en transformer. For nu alle er med fra starten, så dækker CIMIC forkortelsen over det organiserede samarbejde, der foregår mellem KFOR og de civile beboere og organisationer i ansvarsområdet. Umiddelbart kan man undre sig over, hvorfor den danske bataljon udfører sådanne opgaver og om det kan have sin rigtighed, at danske soldater rejser tusindvis af kilometer og så løser flytteopgaver?

Hjemme i Danmark ville man umiddelbart mene, at dette i højere grad var en opgave for en vognmand, det er under alle omstændigheder ikke arbejde, man i første omgang forbinder med tjenesten som soldat. Dette illustrerer blot, at en udsendt bataljons opgaver til tider er meget varierede og ikke lige til at sammenligne med tjenesten derhjemme.

Det skulle da også vise sig at være en god idé at bede bataljonen om hjælp, idet transformeren blev fragtet frem uden problemer. Dette til trods for, at stedet, hvor transformeren skulle læsses af, var fyldt med et stort antal "eksperter", der havde hver sin mening om, hvordan sagen skulle ordnes.



Transformer transporteres på plads af dansk truck.

Lørdag måtte bataljonens transportdeling, støttet af kørere fra andre dele af bataljonen, tage afsked med syv pansrede mandskabsvogne af typen PIRANHA og seks pansrede mandskabsvogne af typen M113. Grunden til dette var, at PIRANHA'erne skal tilbage til Danmark, hvor de skal bruges til uddannelse af fremtidige soldater og at de seks M113 skal hjem for at blive opgraderet til en moderniseret og bedre version.

Køretøjerne indskibes i havnen i Thessaloniki i Grækenland, hvilket betød, at soldaterne og køretøjerne stod foran "en smuttur" på ca. 700 km hver vej, da de omkring middagstid rullede ud gennem hovedporten.



Kolonnen er linet op klar til at begynde den 700 km lange køretur til havnen i Thessaloniki i Grækenland.