Dagbog for uge 48 ved DANBN i Kosovo - KFOR

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Der var ingen planlagte, større besøg, som ville lægge beslag på mange ressourcer ved bataljonen, og der så ud til at være mulighed for at genopbygge kampkraften hos underafdelingerne, som har haft meget travlt de seneste uger. Denne prognose skulle vise sig ikke at holde ugen ud!!!

En klog mand har engang sagt følgende: ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”. Hvis man skal dømme efter denne uges indlæg til HOK telefonavis, må man give ham delvis ret. Alle har talt om vejret, som har været præget af tåge og lavt hængende skyer, alt i alt et rigtigt efterårs vejr, men ingen har rigtigt været i stand til at gøre noget ved det.

Vejret har også været med til at lægge en dæmper på nogle af de aktiviteter, som bataljonen ellers ville have gennemført. Flere helikopterflyvninger er blevet aflyst, ligesom nogle af vores soldater ankom senere fra leave end beregnet.

Sidst på ugen er dette dog bedret meget, og lørdag kunne man se flere, som efter frokosten indtog en kop kaffe på terrassen uden for cafeteriaet, mens de nød den milde efterårssol.

Bataljonen havde i ugens løb besøg af bandet L.S.D. De skulle være ankommet mandag med ordinært fly fra Danmark, men oplevede som så mange før dem, at flyforbindelserne her til Kosovo er meget afhængige af vejret.

Efter en ikke planlagt overnatning i Wien ankom de tirsdag eftermiddag til Camp Olaf Rye og gik straks i gang med at forberede aftenens koncert, som skulle forgå i lejrens gymnastiksal. Denne var til lejligheden omdannet til koncertsal.



Rockbandet L.S.D. for fuld udblæsning.

Spændingen i lejren var stor - mon de kunne nå at opstille deres lyd- og sceneudstyr og samtidigt blive klar til at give koncert? Præcis kl. 2000 gik Kontakt- og Velfærdsofficeren på scenen og annoncerede aftens kunstnere, L.S,D. Herefter blev den trykket af i et forrygende rock show, som virkelig fik de tilstedeværende op af stolene.

Musikken var høj, udvalget bredt, og der var noget for alle aldersgrupper. Onsdag gentog de succesen, og dem der har været til koncerterne, har tilkendegivet, at dette indslag fra velfærdssiden har været rigtigt godt.



Stemning og sammenhold under koncerten.

Ugen begyndte ”roligt”. Der var tid til at gennemføre en del af de planlagte arbejder i lejren. Vores vaskeri er efterhånden færdigt, og pladsen bag ved ”Red Hall” er blevet drænet og planeret, således at fremtidige regnskyl ikke får området til at minde om begyndelsen til anlæg af en ny Gazivode sø.

Men midt på ugen tog begivenhederne fart, og vi blev indsat i to operationer, som involverede stort set alle i bataljonen. Den første var deltagelse i oprettelse af mobile check points (MCP’er) to steder vores ansvarsområde.

Disse MCP’er indgik som led i oprettelsen af check points i det nordlige Kosovo. Denne operation, som forløb over to døgn, blev fulgt op af indsættelsen af enheder til støtte for undersøgelse af to huse i Mitrovica.

Selve husundersøgelserne blev gennemført af andre KFOR-enheder. Denne spændende operation afsluttedes tidlig lørdag morgen. Operationerne har medført, at bataljonen i skrivende stund er i gang med vedligeholdelse og genopbygning af kampkraften efter nogle meget krævende dage og nætter.

Julen er også langsomt begyndt at snige sig ind på bataljonen. Søndag blev der observeret ”selvkørende juletræer” uden for lejren. Man kunne i lejren efterfølgende se GD’ er iklædt juletræer af vekslende størrelser. Chefen for logistiksektionen i staben meddelte også søndag, at han havde færdiggjort den store logistiske opgave at fordele adventskranse til underafdelingerne m.m.



”Selvkørende juletræ”!

1. søndag i advent blev det nyistandsatte gudstjenesterum i den gamle stabsbygning taget i brug. Forud var døbefonten blevet malet og sat ind i rummet, der ligeledes var blevet malet og shinet op.

For endevæggen hænger nu det enkle og smukke kors af egetræsplanker fremstillet af tømreren fra CAMP. Prædiketeksterne i adventstiden kredser alle omkring spørgsmålet: Hvem er i grunden den Jesus, som blev født Julenat?

1. søndag i advent hører vi om folkene i Jesu hjemby, der smider ham ud af synagogen, fordi de mener, han er en ”nøgen nar”. I sin prædiken fik feltpræsten vendt den opfattelse på hovedet: Det var Jesus, der havde rollen som den lille dreng, der til borgerne i Nazareth råber: ”Jamen I har jo ingenting på!” – han afslørede dem ligeså nøgne som kejseren i H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder”.

Og hvad værre var: De ville ikke lade sig klæde på af Jesus til et trygt liv. Denne gudstjeneste var på en rigtig god og højtidelig måde med til at markere afslutningen på endnu en uge og begyndelsen på julemåneden.



En glad feltpræst holder gudstjeneste i det nye andagtsrum.