Danske MP’ere underviser irakiske politimænd

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Kurset skulle give irakiske politiofficerer et indblik i politiarbejde i et demokratisk samfund, og ikke mindst hvilke funktioner og opgaver politiet har i sådan et samfund.

Den 27. november stod vi 4 MP’ere, på Camp Edens ”HELIPAD”, klar til at indtage Basrah, med hver vores mappe indeholdende lektionsplaner for de næste to uger. Kl. 0800 ankom ”Chinook” helikopteren for at flyve os til Basrah lufthavn, hvorfra engelsk MP fragtede os til brigadens hovedkvarter på Saddams palads.

Da vi kom til paladset blev vi budt velkommen af kursuslederen, kaptajn Hornsby, fra engelsk MP. Han gav os den knap så gode nyhed, at CPA havde trukket sig ud af projektet, så der var ingen penge til tolke, undervisningsmaterialer og mad til kursisterne, men at kurset stadig ville blive gennemført efter bedste evne, og med de midler som var til rådighed - og at vi næste dag ville tage til ”Waterloo Lines” for at klargøre til kurset.

Morgenen efter kl. 0600 forlod vi, sammen med 20 engelske MP’ere paladset, for at tage til Waterloo lines. Waterloo Lines er en gammel kaserne omringet af en 3 meter høj mur. Dette skulle være vores hjem i 14 dage, og ”The Four Danes” fik eget værelse - et dejligt lyst rum uden vinduer. Men ved hjælp af nogle sandsække og en hel del plastic fik vi lukket vinduerne, og indrettet rummet så det faktisk blev et ganske godt sted at sove. Resten af dagen gik med udlevering af senge, tæpper og madrasser, samt øvrig klargøring til morgendagens kursusstart.


Kursisterne skulle ankomme mellem 0900 og 1200, hvilket i det irakiske politi betyder mellem 1100 og 1500 – så alle væbnede sig med tilpas mængde tålmodighed, indtil alle kursisterne endelig var mødt op. Ved firetiden var 106 kursister klar til at begynde kurset - der blev lavet fire klasser, med to instruktører til hver klasse – en dansker og en englænder.

Vi havde snakket med englænderne om, at stoffet vi skulle undervise i, nok var en lidt for stor mundfuld for de irakiske betjente, da de nok aldrig havde hørt om tingene før. Men til vores store overraskelse forstod de hvad det drejede sig om, og virkede meget interesserede i stoffet. Om dette skyldtes, at de var blevet lovet en splinterny GLOCK pistol, hvis de bestod kurset, skal her være usagt.


Hver dag, mellem kl. 0800-0830, begyndte med rengøring af kursus-området - dette var altid et sandt cirkus, idet de mente, at det ikke var en officers-opgave, men derimod en opgave for de andre kursister fra PSU-kurset (Police Support Unit), som foregik i den anden del af lejren. Det lykkedes os dog efter et par dages træning, at få dem til at rydde nogenlunde op i kursus-området.
Hvad vi derimod havde større problemer med, var at få dem til at ”ramme” toilettet – ja, rent faktisk overhovedet få dem til at anvende et toilet. Man skulle tro, at voksne mennesker ville være i stand til at bruge et toilet, men dette var ikke tilfældet med flere af kursisterne.

Da vi endelig havde fået vendt festivaltoiletterne rigtigt i forhold til Mekka begyndte de rent faktisk at benytte dem. Toiletbrættet blev dog ikke brugt til at sidde på - de STOD derimod på det, hvilket den sidste aften på kurset resulterede i, at en officer gled på kanten, og stod med det ene ben nede i kummen og råbte på hjælp, alt sammen til stor morskab for alle – næsten…
Historien er et ganske godt eksempel på, at de to kulturer lige skal ”finde hinanden”, således de værste kanter kan slibes af hurtigst muligt.

Men tilbage til kurset, som var meget lærerigt for både os og kursisterne. Emnerne blev diskuteret meget, og forskellen mellem den irakiske og den dansk/engelske måde at håndtere tingene på var meget forskellig! Nogle af de meget interessante emner var f.eks. anvendelse af tortur og kvinde diskrimination. I disse emner kom den store forskel virkeligt til udtryk.

Mange af betjentene, særligt de lidt ældre, kunne ikke forstå hvordan man fik en tilståelse ud af en mistænkt uden at banke det ud af ham. Og de kunne slet ikke sætte sig ind i, at det nødvendigvis ikke var sandheden man fik ud af en mand, som blev banket til tilståelse. Emnet kvindediskrimination fik vi også meget ud.

Da jeg spurgte min klasse, om hvor mange der havde slået sin kone, tilstod ca. 90 % af klassen at det havde de da ved flere lejligheder gjort, derefter spurgte jeg de sidste 10 % af klassen hvorfor de ikke havde slået konen, hvortil de svarede, at de ikke havde nogen kone…

14 dage senere – mange spændende og lærerige diskussioner senere var vi færdige med kurset. Der er ingen tvivl om, at alle instruktørerne havde lært en masse om irakernes måde at anskue verden på – men samtidig er der også sat en masse tanker i gang hos politifolkene. Alt i alt var det en kæmpe oplevelse til ”rygsækken”, som vi havde med retur til resten af MPDET i Camp Eden.