Danske soldater hjælper ved trafikuheld.

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Kaptajn Anders Staffe fra CIMIC-sektionen fortæller her om episoden:

”Patruljen kører ud af den lange, bumpede irakiske vej. Med jævne mellemrum kommer der modkørende trafik, alt sammen i høj hastighed til trods for vejens kvalitet. Patrulje holder farten nede på 60 km i timen. Pludselig rejser der sig en kæmpe støvsky 2 – 300 meter foran patruljen. Gennem støvskyen kan bagenden af en bil skimtes oppe i luften. Patruljen fortsætter frem og ankommer til stedet få sekunder senere.

En mand er smidt ud af bilen og ligger stille på jorden 15 meter væk. En hænger halvt ude af sideruden og flere ligger inde i bilen. Benzinen løber ud af bilen, der stadig væk kører for fulde omdrejninger. Benzinen har allerede dannet en pøl på det brandvarme sand i eftermiddags heden.

Patruljen stopper og alle springer ud. To mand sikrer patruljen, mens resten begynder at yde førstehjælp til irakerne. Fire irakere kravler ud af den smadrede bil og en af dem får stoppet motoren, selv om tændingen konstant fortsætter forsøget med at starte bilen.



Bilen endte sine dage på taget ved siden af nogle olierørledninger.

Irakeren der ligger på jorden, er kastet ud af forruden. Ingen irakere med respekt for sig selv bruger sele, og manden er svært til skadekommen. Han bløder fra øret, næsen og munden samtidig med, at han er svær at komme i kontakt med. Til sidst besvimer manden. De andre er alle ved bevidsthed, men er kvæstet i mindre alvorligt omfang. De bløder fra forskellige snitsår og to har brud på knogler. En har åbent knoglebrud på fingeren, og den anden har formodentlig brækket armen.

I løbet af få sekunder er der kommet ro over situationen og hjælp bliver tilkaldt. Den svært tilskadekomne kommer lidt til sig selv igen, men er stadig svær at få kontakt til. Irakernes forskellige sår bliver forbundet, så vi får øvet førstehjælp. Efter ca. 10 minutter vælger irakerne, at de ikke vil vente yderligere på en civil ambulance, men hellere vil sende den sværeste tilskadekomne med en ven i en civil bil ind til nærmeste sygehus, uanset at den danske sygehjælper fraråder dette. Vennen var tilfældigvis kommet forbi.

De resterende irakere bliver i løbet af de næste 20 minutter samlet op af venner, der kommer forbi eller er blevet tilkaldt over mobiltelefon. De sidste irakere der forlader stedet, takker patruljen mange gange og fortalte os, at selv om vi var kristne, ville de tage os gode mennesker med i deres aftenbøn.

Efter den sidste iraker var blevet hentet, fortsatte vi patruljen. En lidt ubehagelig oplevelse rigere, men med viden om, at vi endnu en gang havde hjulpet det irakiske folk. Denne gang med en meget direkte hjælp”, forklarer Kaptajn Anders Staffe.

De danske soldater yder altid livreddende førstehjælp ved ulykker, når de er i nærheden.
Men den videre færd til sygehus foregår med de normale irakiske ambulancer og gennem det irakiske alarmeringssystem.

Styrkerne i Irak har ikke kapacitet til at klare transport af syge og sårede irakere.