[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Da soldaterne landede i Karup, blev de hilst velkommen hjem af oberst Fini L. Jensen fra Hærens Operative Kommando og oberstløjtnant Jan Grünberger, der er Stabschef ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Også toldvæsenet var til stede for at hilse de danske soldater velkommen hjem til Danmark.

Oberstløjtnant Jan Grünberger nævnte i sin tale til soldaterne, at der ved denne udsendelse var sendt et stærkt signal til omverdenen om, at vi har evnen, og politikerne har viljen til at yde den nødvendige støtte til de udsendte danske soldater i missionsområderne.

Efter toldgennemgang blev soldaterne transporteret til Holstebro i busser. Jydske Dragonregiment havde lavet et program for resten af dagen, hvor de pårørende også var inviteret.



Trætte danske soldater på vej ud af flyvemaskinen.



Jydske Dragonregiments repræsentant oberstløjtnant Jan Grünberger byder soldaterne velkommen hjem.



Tolderne gør klar til toldeftersyn.



Trætte soldater hjemme igen.