[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det Danske Kontingent, som benævnes DANCON/IRAK, blev samlet på tjenestestederne den 23. april og den missionsorienterede uddannelse gik herefter i gang. Som vanligt foregår den som en kombination af træning på de lokale tjenestesteder, på skolerne og i Oksbøl.



Indskibning af køretøjer. Foto: Per A. Rasmussen, FOV

Kontingentet bliver i Irak underlagt en britisk division, men indretter egen selvstændig lejr nord for byen Al Qurnah i den nordligste del af Bashra provinsen.

Desuden oprettes et Nationalt Støtte Element, som placeres ved byen Shaibah nord for grænsen til Kuwait.

Lejrene vil indledningsvis blive opbygget med telte, men indrettes hurtigst muligt i eksisterende bygninger og beboelsescontainere med aircondition. Det sker af hensyn til de ekstreme klimatiske forhold, hvor temperaturen om sommeren kan komme op på 55 grader i dagtimerne og 25-30 grader om natten.

Læs hele HOK Info 2/2003 her