Deller og varme hunde

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det begyndte egentlig som et ganske uskyldigt spørgsmål. Det endte med timevis af kokkerering i stegeos med sved på panden. Frank Meulengracht og Frank Jørgensen fik svar på tiltale, da de spurgte, hvorfor der aldrig blev serveret frikadeller. Det kunne køkkenfolkene sådan set godt svare på, for det er trods alt sin sag at stå og stege frikadeller til cirka 500 mand – og så tager det alt for lang tid.



Det giver sved på panden at stege 2.500 frikadeller – også selv om man har udstyret sin kokkehue med ingeniørregimentets mærke.

Men de to frikadelleglade ingeniører var ikke sådan at affeje. Og hvis køkkenet ikke kan levere varen, ja, så må man jo selv træde til. Og derfor gik Frank og Frank til deres chef i ingeniørdetachementet og spurgte, om de ikke måtte bruge en dag i køkkenet i stedet for at samle ammunition op og bortsprænge det.

Da ingeniørchefen godt kunne se, at projektet dels var et spørgsmål om større velfærd til alle og dels selv var ganske glad for frikadeller, sagde han god for planen, og derfor endte de to ingeniører i køkkenet for en dag. Og det blev en lang dag.

For køkkenpersonalet havde været så venlig at beregne, at der skulle laves over 2.500 frikadeller, hvis der skulle være nok til alle, og hvis det skulle nås til normal spisetid, skulle de i gang klokken 10 om formiddagen. Som planlagt således gjort.

Så fra klokken 10 stod de to ingeniører i køkkenet til glæde for alle andre. Og der var virkelig tale om glæde, for frikadellerne var – næsten – lige så gode, som dem, vor mor laver.



Så kan de lære det! Frank Meulengracht (th) og Frank Jørgensen fra ingeniørdetachementet fik selv lov til at svede over stegepanderne, da de efterlyste frikadeller.

Men et enkelt måltid var åbenbart ikke nok for ingeniørerne, som åbenbart har fået smag for det med at stå over varme grejer og lave mad. For gennem længere tid har ingeniørdetachementet gået og puslet med at få åbnet pølseboden.

Og søndag oprandt den store dag. Med tale, sækkepibe-musik og ikke mindst hot dogs og hamburgere i massevis blev antallet af spisesteder i Camp Eden med ét forøget med 100 procent. Under det skønne navn, Skinkekutteren, vil pølseboden for fremtiden sikre at et utal af hamburgere, hot dogs og toast når sikkert frem i favnen på soldaterne i Camp Eden.



Skinkekutteren ankommer: Skinkekutteren får sit vartegn sat på taget.



Med musik fra sækkepibe og tale fra Ingeniørdetachementets chef, Martin Vedelsby, blev antallet af spisesteder i Camp Eden forøget med 100 procent.



Den stolte ejer af de første pølser: Den første kunde var tydeligvis tilfreds med endelig at kunne sætte tænderne i en vaskeægte hot dog.