Den danske Irak-styrke samlet i Camp Eden

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ugebrev 16-22 juni
Onsdag den 18. juni flyttede staben nemlig fra Al-Qurnah til lejren og har dermed fået et endnu tættere samspil med underafdelingerne i lejren.

Ugen blev også den uge, hvor danskerne for alvor skulle bevise, at man har formatet til at leve op til det stykke arbejde, som englænderne havde sat i gang og overlod til DANCON/IRAK at videreføre fra den 12. juni.
Foreløbigt er den opgave blevet klaret til noget nær topkarakterer, for dels er de lokale irakere utroligt velvilligt indstillet overfor danskerne, og dels er der blevet holdt en lang række møder med de lokale ledere.

Meldingerne fra de lokale ledere er klart og tydeligt, at man ønsker stabilitet og sikkerhed og for alt i verden ønsker kriminalteten afskaffet.
Også andre punkter optager de lokale, der bor i et af de områder af landet, som under det tidligere regime havde det sværest og var mest fattigt.

Ønskerne går blandt andet på hjælp til at få vand. Det ønske arbejder den danske bataljons CIMIC-deling (civilt militært samarbejde) på at opfylde, og en første indsats på det område kan være at investere i en ekstra pumpe til en vandpumpestation i byen Al-Qurnah. Den vil kunne fordoble den mængde, der kan pumpes op, og det vil betyde, at der kan køres langt mere vand ud til de egne, hvor det er meget svært at skaffe rent vand.

I ugens løb har DANCON/IRAK haft besøg fra den hjemlige presse i form af Jyllands Posten og Berlingske Tidende. Det har givet en del opmærksomhed omkring forholdene i specielt det Nationale Støtte Element (NSE) på en flybase nær Basrah.
Blandt andet har der været stillet store spørgsmålstegn til, om materiellet har været godt nok at sende ud til så ekstremt et område, som Iraks ørken, da materiellet har det mindst lige så hårdt i varmen, som soldaterne har det.

Egentlig problemer, som tidligere er beskrevet af bataljonen selv og som der også arbejdes hårdt for at gøre noget ved. Nyt materiel er således på vej til området, og som eksempel kan nævnes de såkaldte Camel Baks- drikke-rygsække, som alle får udleveret snarest.
Soldaterne i Camp Eden og i den lille lejr i Al-Qurnah har glædet sig over, at de hver eneste dag har kunnet se fremskridt i lejropbygningen, hvor det første store glædespunkt var tilslutningen af bade-containerne.

Siden fik moralen endnu et pust i vejret, da køkkenets bager kunne bage brød i sit eget bageri, så der er frisk franskbrød og rundstykker til morgenmad. Endeligt er der også kommet gang i vaskemaskinerne, så man nu slipper for at vaske tøj i hånden.
DANCON/IRAK’s læger har i ugens kunnet glæde sig over, at de har fået færre og færre forespørgsler fra soldater, der lider i varmen. Det skyldes dels, at soldaterne efterhånden har vænnet sig til at være i varmegrader fra 50 og opefter, og dels, at langt de fleste har fået en fast rytme med at få salt og sukker nok.

Kroppen behøver nemlig mere salt og sukker for at fungere i et så varmt klima, end den gør i eksempelvis Danmark. Soldaterne har blandt andet lært at drikke en blanding med to breve salt, to breve sukker i halvanden liter vand – og for smagens skyld helst tilsat saftevand.
Den medicinske stab i bataljonen beviste også, at de kan deres kram. En sanitetsgruppe blev nemlig tilkaldt, da en engelsk soldat forulykkede med sin bil syd for Al-Qurnah.

Den hurtige og professionelle indsats fra sanitetsgruppen betød, at soldaten kom under behandling på ulykkesstedet efter kun cirka en 30 minutter, og at han blev fløjet med helikopter til et felthospital nær Basrah og dermed kom under hospitalsbehandling på mindre en time. Soldaten var blevet slynget ud af sin Land Rover, da et bagdæk var eksploderet og bilen dermed fløj adskillige gange rundt i luften. Han landende 25 meter fra vejen og var i livsfare.



Støv er der masser af i Camp Eden. Men lørdag og søndag den 21. og 22. juni blæste det kraftigt, så himlen tog helt anderledes farver. Soldaterne har fået udleveret motorbriller til at sikre øjnene mod støvet.