[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Raketten fløj forbi huset, landede og ramte jorden udenfor de mure, der indhegner huset. Et geværskud ramte bygningen lige under en observationspost, der lå på taget.

Udover den danske enhed var der en britisk panserinfanterideling i huset. Den britiske deling støtter Den Danske Bataljon i løsning af bataljonens opgaver.

CIMIC-house er en større bygning, der anvendes af det danske kontingent i forbindelse med samarbejdet med de lokale irakiske myndigheder og beboere.

Hærens Operative Kommando har ikke fået yderligere oplysninger om hændelsen. Såfremt der tilgår nyt om hændelsen, vil dette blive lagt på hjemmesiden.


CIMIC: en forkortelse af CIvilian – MIlitary Coorporation. Har bl.a. til opgave at støtte genopbygning af infrastruktur, bistå nødhjælpsorganisationer, lokale irakiske myndigheder og beboere.