[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Med bølgernes knibske fald sætter fartøjet en snes meter baglæns, før det atter for fuld kamplyst skyder fremad mod den for længst nedfirede landgang. Et dybt skvulp, en lumsk understrøm og den lette brise tager imod og med sejrsikker flabethed går bølgerne til modangreb.

Amfibiefartøjet med besætning skubbes endnu engang til højre, eller man skulle måske i dette element sige til styrbord, og glidende tilbage på bølgerne sætter fartøjet ind med sit sidste dieselfnys, inden det returnerer opgivende og sekunder efter atter vugger op over den hvide sandstrand.

Godt 100 meter ude ligger landgangsfartøjet forgæves ventende på sine gæster. Landgangen er endnu sænket. Klar til rykind. Men ikke denne gang.

Formiddagens landsætningsøvelser gik fint, men her over middag er det blæst op, og strømmen har ændret sig. Den danske opklaringseskadron må betragte vandturen som ”det”! Et par gode grin og nogle muntre kommentarer høres oppe fra amfibiebassen, inden der stoppes helt op vel oppe bag klitterne.

Øvelse eller ej, vejret spiller altid sit eget spil, og netop på grund af øvelsessituationen tages der ingen chancer eller overses nogen risikomomenter. Der er endnu lang tid til, at samme øvelse skal vises frem i praksis på NEO-dag den 16.juni. Og eskadronen er allerede i gang med de næste udfordringer.



Der øves amfibisk landgang på kysten. Her er det med gummibåde.