[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Udtalen var måske mere jysk end irakisk, men der blev sagt Eid moubarak og givet hånd til værten og de godt 60 irakiske gæster til festen.

Festmiddagen blev afholdt i anledning af Eid al-Fitr, en tre dages fest hvor irakerne fejrer afslutningen på ramadanen. Eid al-Fitr er årets største fest i den irakiske kultur, og det var derfor en stor ære for de danske soldater at Sheik Abbas havde inviteret. Festmiddagen blev en stor oplevelse for alle deltagerne.

Festen foregik i en mudhif, en traditionel ”festsal” bygget af siv. Mudhif’en består af ét stort lokale og der var rigeligt plads til de i alt 80 gæster. Og stadig plads til flere. Udover de danske soldater, havde Sheik Abbas inviteret familie, venner og betydningsfulde gæster fra lokalområdet.


Danske soldater, en litauisk soldat fra militærpolitiet og lokale irakere sidder til festmiddag efter lokal irakisk skik.

Alt ved festen foregik efter lokal irakisk skik. Gæsterne blev budt på te, irakisk kaffe og cigaretter og mens de danske soldater blev siddende, startede middagsbønnen. En præst fremsang vers fra Koranen og herefter samledes de irakiske gæster i den ene ende af mudhif’en og bad. Også den danske tolk, der var med til festen, deltog i bønnen.

Efter et par timer blev der dækket op på gulvet med store fade og masser af skåle med mad. Når man spiser på irakisk foregår det i hugsiddende stilling på gulvet og hvis det skal være helt rigtigt, spiser man med fingrene. Der var dog flere som valgte at bruge de tallerkner, knive, gafler og skeer der var stillet frem.



Sheik Abbas – værten for festmiddagen – med chefen for den danske bataljon oberst Henrik Friis til venstre og chefen for CIMIC-sektionen major Barkan Christensen på sin højre side.

Serveringen foregik ved at en mand gik bag ved de hugsiddende gæster og øsede mad op. Skiftevis med en ske og med sin bare hånd. Menuen bestod af gedekød – det lignede i hvert fald gedehoveder der lå på fadene – kylling, ris, frugt, dadler, brød og en velsmagende fromage, der tager flere dage at lave.

Selve spisningen var hurtigt overstået og mens gæsterne gik udenfor for at drikke mere te og ryge cigaretter, gik børnene ind i mudhif’en for at spise. Til en middag som denne, er der ingen irakiske kvinder til stede. Til gengæld var de kvindelige danske soldater meget velkomne hos Sheik Abbas.