[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
I forbindelse med et seminar om fremtidens forsvar ved Dansk Institut for Internationale Studier blev hærens uddannelse, herunder af enheder som udsendes til international tjeneste, betegnet som mangelfuld og præget af en slap holdning til uddannelse og træning.
Som chef for Den Danske Internationale Brigade, der nu gennem syv år har stået for den sidste del af den missionsorienterede uddannelse, inden enhederne sendes ud, er dette en overraskende melding. Den opfattelse, der gives udtryk for, harmonerer slet ikke med mit indtryk af uddannelsen, eller med de tilbagemeldinger jeg får.
Samtidig med seminaret i København gennemførte vi i Oksbøl i Vestjylland over to uger den afsluttende uddannelse af de kontingenter, der netop er sendt til Kosovo og Irak. Uddannelsen var kulminationen på forberedelser, der blev indledt i efteråret.
Når enhederne forlader Danmark ligger der - ud over den almindelige militære uddannelse - op til 4 måneders målrettet forberedelse og uddannelse bag. Jeg har svært ved at se det som udtryk for ”en slap holdning til uddannelse og træning”.
Vore soldater og enheder gennemgår en særdeles krævende, men også meget udbytterig uddannelse, inden de vurderes klar til udsendelse. Her bliver alle sejl simpelthen sat til, og det er uden sammenligning den højest prioriterede uddannelse.
Selv om enhederne kun opholder sig i missionsområdet i 6 måneder, er forberedelserne forud så krævende, at det for den enkelte - og for familie og venner - opleves som 9 måneders samlet fravær. For nogle opleves det tilmed som en aflastning endelig at komme af sted.
Jeg har haft lejlighed til at overvære tilsvarende uddannelse i andre lande, ligesom uddannelsen i Oksbøl ofte besøges fra andre lande - senest blev uddannelsen af hold 3 til Irak overværet af den japanske ambassadør, idet Japan nu bidrager til den internationale styrke i Irak. Intet, jeg har set eller hørt fra andre lande, får mig til at tvivle på kvaliteten af vore forberedelser.
Uddannelsen er relevant og aktuel i forhold til de opgaver, som soldater og enheder skal kunne løse, og uddannelsen er karakteriseret ved en meget høj grad af motivation fra soldaternes side og et uovertruffen engagement af brigadens instruktører.
Begge parter ved, at en realistisk og krævende uddannelse er en forudsætning for at kunne løse opgaverne i de forskellige missionsområder. Med en lettere omskrivning af et citat fra 2. Verdenskrig, så er ”den bedste velfærd, man kan give soldaterne, stadig en god uddannelse.”
Uddannelsen tager udgangspunkt i de opgaver, enhederne skal kunne løse, og ud over en række generelle færdigheder er den målrettet situationen og vilkårene i missionsområdet. Uddannelsen tilrettelægges efter fact-finding og rekognoscering i det pågældende område i hvert enkelt tilfælde for netop at identificere aktuelle uddannelsesbehov og hensigtsmæssige metoder til den operative opgaveløsning.
Samtidig gennemføres uddannelsen uden at forfalde til positive fremskrivninger af situationen i området, som nok kunne være ressourcebesparende, men som samtidig ville stille vore enheder dårligt, såfremt en forventet positiv udvikling alligevel ikke finder sted. Uddannelsen gennemføres herudover af instruktører, som selv har nylige erfaringer fra udsendelse.
Den samlede missionsorienterede uddannelse gennemføres dels ved respektive hjemgarnisoner og dels i Oksbøl, hvor Den Danske Internationale Brigade som nævnt er ansvarlig for at koordinere og gennemføre den sidste del og for at melde enhederne klar til udsendelse. Uddannelsen gennemføres i hele forløbet under udstrakt brug af ekspertise fra stort set alle øvrige dele af Forsvaret, ligesom en række civile kompetencer også inddrages.
Men kan uddannelsen da ikke blive bedre? Det kan den selvfølgelig, og det har vi altid øje for. Vi arbejder løbende med at optimere og tilpasse uddannelsen, så den til stadighed afspejler situationen i missionsområdet og tager højde for stadigt mere og mere tidskrævende uddannelser. Allerede nu er vi i gang med at overveje, hvordan vi kan udnytte erfaringerne fra den netop gennemførte uddannelse til at uddanne næste hold endnu bedre.
Den Danske Internationale Brigades forudsætninger for at binde uddannelsen sammen tager udgangspunkt i brigadens eget internationale fokus, og det forhold at brigaden selv uddannes i rammen af en britisk division. Samarbejdet stammer helt tilbage fra 1994, hvor Den Danske Internationale Brigade blev oprettet. Dette snart 10 år gamle uddannelsessamarbejde banede således vejen for samarbejdet mellem den danske bataljon og de engelske enheder i Basra-provinsen i Irak fra sommeren 2003.
Den seneste udvikling, hvor britiske soldater underlægges den danske bataljon, ser jeg som udtryk for tillid til de danske enheders forberedelse og uddannelse, og til hvordan de i øvrigt løser opgaverne i Irak. Tilsvarende overvejelser pågår for øvrigt i Kosovo, hvor danske enheder gennem en årrække har været knyttet til en fransk brigade. Her vil man også lægge franske soldater under dansk kommando.
Alt i alt en kvalitetsstempling fra to af de militært set førende europæiske lande, som giver mig belæg for at konkludere, at vore soldater får en førsteklasses uddannelse.